Tanker om ø-typer ved etableringen af energiøen i Nordsøen

Denne artikel vil omhandle de fakta, som gør sig gældende for etableringen af den kommende energiø i Nordsøen samt tankerne, som er gjort om registreringen heraf.

Skrevet af: Ebbe Dyg Strue, landinspektørpraktikant i Geopartner, Odense i efteråret 2021

På nuværende tidspunkt har COWI udarbejdet en cost-benefit-analyse for etableringen af energiøen, hvori de beskriver fordele og ulemper ved de to mulige typer af ø’er: sænkekasseø og platformsø.

En sænkekasseø etableres ved at man, som navnet antyder, sænker en eller flere kasser ned på havbunden og derefter fylder dem med sand. Platformsøen er mere sammenlignelig med en transformerplatform, som man kender fra typiske havvindmølleparker.

Fordele og ulemper ved ø-typerne

Fordelen ved at etablere en sænkekasseø er, at det skaber mulighed for at have et Power-to-X anlæg direkte på øen, som omdanner elektricitet til brændstof. Yderligere er det med en sænkekasseø muligt at udvide øen lidt ad gangen, hvorimod en platformsø er endelig, når den etableres. Samtidig kan der på nuværende tidspunkt, ikke konstrueres en platformsø, der vil kunne levere 10 GW, som er den mængde strøm energiøen skal kunne producere på sigt, hvorfor det vil være nødvendigt at etablere flere øer. Ligeledes vil der ikke være mulighed for, at medarbejdere kan bosætte sig på øen på samme måde som ved en sænkekasseø. Dette kan blive et problem, da der er et ønske om at lave arbejderlejligheder, så transport mellem øen og fastlandet mindskes (Energistyrelsen, 2021).

Vælges det at etablere en sænkekasseø, vil man med stor sandsynlighed matrikulere arealet, jf. Udstykningsloven § 17 stk. 1, som lyder således; ”Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel”. Ved at etablere en sænkekasseø vil muligheden for at tænke i en multifunktionel retning blive elimineret. Denne multifunktionalitet vil derimod kunne ses ved etablering af en platformsø, hvor man i et tænkt eksempel vil kunne etablere en muslingefarm under øen, som kan have en anden ejer end ejeren af energiøen.

Registrering

Ønskes det at skabe denne multifunktionalitet, vil det være oplagt at snakke om muligheden for at etablere en havmatrikel i tre dimensioner, som kan opdeles i ejendom under havoverfladen, ejendom over havoverfladen og ejendom i luftrummet. Den sidst nævnte gruppe kan ikke ejes af nogle, da den beskriver det luftrum hvori flytransporten foregår. Ved etablering af en tredimensionel havmatrikel, vil der opstå mulighed for at registrere forskellige ejerforhold i det samme plane areal. Et eksempel på en mulig løsning i forbindelse med registreringen af flere ejerforhold i én havmatrikel kan ses på figuren herunder, som er udarbejdet i ArcGIS Pro med inspiration fra den svenske tredimensionelle matrikel (Kitsakis, et al., 2018, s. 61-64).

På figuren herover ses to polygoner ud for den jyske vestkyst, som viser en ejendom under havets overflade (Solid) og en ejendom over havets overflade (Skraveret). Her fremgår det, hvordan man vil kunne adskille de to ejerforhold fra hinanden, da man på denne måde tydeligt kan se ejendomsgrænserne i de forskellige plan. Tages der udgangspunkt i det tidligere eksempel, vil det grå polygon angive et areal, hvis arealanvendelse er en muslingefarm og den rødt skraverede polygon vil angive energiøen.

I et brugervenligt WebGIS format vil det være oplagt at opdele temaet for ejendomme på søterritoriet i to plan, i hver deres lag, således det vil være muligt at slukke for lagene uafhængigt af hinanden.

Som en afsluttende information kan skelpunkter ved ejendomme på søterritoriet sammenstilles med registreringen af havvindmøller i Tingbogen, som registreres ved brug af X og Y-koordinater, da det selvsagt ikke kan angives med skelpæle.

Referencer

Energistyrelsen. (2021). Cost benefit analyse og klimaadtryk af energiøer i Nordsøen og Østersøen. Kongens Lyngby: COWI.

Kitsakis, D., Paasch, J., Paulsson, J., Navratil, G., Vučić, N., Karabin, M., . . . Karki, S. (2018). Best Practices 3D Cadastres. København: International Federation of Surveyors (FIG).