Karriere i Geopartner
Geopartner er en af Danmarks største rådgivende landinspektørvirksomheder, og vi har en vision: Vi vil være Fremtidens Landinspektørvirksomhed. For at vi kan være det, kræver det:
- At vi er en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere – vi kalder det Arbejdsplads i Tiden
- At vi har de skarpeste kompetencer – vi kalder det Viden i Tiden
- At vi tilbyder de stærkeste løsninger – Vi kalder det Løsninger i Tiden
Derfor søger vi højt kvalificerede medarbejdere, som kan bidrage til vores dynamiske samarbejdskultur og fortsatte udvikling hen imod vores vision.
Bliv en del af et stærkt team
Vil du være en del af et team med store ambitioner, udfordrende opgaver og højt til loftet? Så er Geopartner arbejdspladsen for dig. Du bliver en del af et stærkt team på over 200 medarbejdere fordelt på 24 afdelinger i hele landet.
Vi ser vores mange afdelinger som en del af en større sammenhæng, hvor det gode samarbejde drives af vores lyst til at dele viden med hinanden på tværs af fagområder og geografi. Det gør vi bl.a. på den årlige Geopartnerdag, hvor vi alle mødes, lærer hinanden endnu bedre at kende og udvikler vores kompetencer gennem faglige seminarer.
Tjek vores ledige stillinger eller send en uopfordret ansøgning og fortæl os, hvorfor vi ikke kan undvære dig.
Vi udvikler dig
I Geopartner sørger vi ikke kun for, at vores instrumenter, biler, IT og ydelser er af den bedste kvalitet. Vi investerer også i vores medarbejdere og giver hver enkelt medarbejder mulighed for at udvikle sig.
Et centralt udviklingsværktøj er den personlighedsprofil, som alle medarbejdere får udarbejdet. Den gør dig klogere på dine egne styrker og udviklingsmuligheder og giver input til, hvordan du optimerer din kommunikation og dine samarbejdsevner over for dine kolleger.
Personlighedsprofilen er solidt forankret og anvendes i hverdagen af både ledere og medarbejdere til at sætte ord på sig selv og andre og til at skabe forståelse for hinandens handlinger og præferencer. Dét giver kommunikationen et stærkt løft samt en konstruktiv og positiv kultur præget af tillid, gensidig respekt og plads til, at hver enkelt kan vokse i samspil med sine kolleger.
Lyder Geopartner som en arbejdsplads for dig? Tjek vores ledige stillinger eller send en uopfordret ansøgning og fortæl os, hvorfor vi ikke kan undvære dig.