Brede kompetencer til komplekst centerprojekt

Et eksisterende butikscenter, der skal gennemrenoveres, udvides og tilføres tårne til meget forskellige beboelsestyper… Det er historien om Frihedens Butikscenter i Hvidovre, som er ejet og drevet af NREP. Butikscentret ændrer i disse år markant karakter med Geopartner som en alsidig rådgiver for bygherrerne bag det store projekt.

Andy Klarholt, landinspektør og projektleder for Geopartners opgaver på udvidelsen af Frihedens Butikscenter

– Friheden er et komplekst projekt, hvor man lidt usædvanligt beslutter at renovere og udbygge et eksisterende butikscenter og samtidig tilføje nye byggerier, der indeholder forskellige typer af ejerlejligheder. De er placeret i to tårne, NREP opfører i forbindelse med centret, som Salling Group er indehaver af. Der er altså samtidig to centrale parter i projektet, fortæller Andy Klarholt, der er landinspektør og partner i Geopartner. Han er specialist i by- og ejendomsudvikling samt opdeling og udstykning af ejerlejligheder:

– Jeg befinder mig godt i et komplekst og spændende projekt som Frihedens Butikscenter. Her inddrager vi en række forskellige Geopartner-kompetencer, når vi rådgiver kunderne omkring opdeling i ejerlejligheder, laver helt præcise arealopgørelser, står for ledningskoordinering, udfører opmåling og afsætning samt bidrager til papirgangene omkring endelig registrering af arealer.

Opdeling, deklaration og arealopgørelse

Netop integrationen af tilbygninger og udvidelser i en eksisterende bygningsmasse giver interessante udfordringer:

Skovhus Arkitekters visualisering af udvidelsen af Frihedens Butikscenter

– I det ene hjørne opføres et tårn med ejerlejligheder i form af seniorboliger (Over Friheden), mens der i det andet hjørne opføres et tårn, der er for Young Professionals, altså studieboliger (Friheden Tower). Det gør, at der samtidig er nogle samfundsmæssige perspektiver i et projekt, som det her. Hertil tilføres et klatrecenter på taget af de eksisterende bygninger, der kommer en fuldstændig ombygning af Føtex i centret, hvor både varegård og butik udbygges, og udenfor opføres en McDonald’s. Vi står altså med et projekt, hvor der er indvendig ombygning af dele af centret og nybygninger ovenpå og udenom, siger Andy Klarholt:

– Geopartner bidrager til opdelingen i ejerlejligheder og sikrer udnyttelsen af byggeretter på baggrund af tinglyste vedtægter. Vi har samtidig, med baggrund i byggeriets projektmateriale, udarbejdet og rådgivet om fordelingsnøglen for samarbejdet mellem de to ejerlejlighedsejere i ejendommen, NREP og Salling Group. I aftalen mellem parterne defineres blandt andet fordelingen af vedligehold af centrets og områdets arealer. Hvad vil være fair for begge parter? Hvad skal stemmeandelen være i foreningen? Her har Geopartner stået for en omfattende arealopgørelse, hvor vi opgør projektets meget forskellige arealer, der altså i dette tilfælde omfatter både butikslejemål, boliger og fællesarealer.

– Med det totale overblik over arealer og med en komplet lejemålsopgørelse var begge parter i projektet sikret et præcist grundlag for deres forhandlinger. For eksempel var Salling Group sikret, at de ikke var dårligere stillet, end før projektet gik i gang, og NREP havde samtidig et grundlag for udlejning af de andre lejemål i centret.

Friheden Tower med studieboliger

Klassiske Geopartner kompetencer

Udover Andy Klarholts mere specifikke kendskab til byudvikling og opdeling i ejerlejligheder, så har der i arbejdet på butikscentret samtidig været brug for et par helt klassiske Geopartner kompetencer:

– Vi har stået for opmåling og afsætning, så der var et tilstrækkeligt projektgrundlag at bygge videre på både i forhold til indvendig renovering og tilbygningen ovenpå centret. Den præcise opmåling var blandt andet vigtig i forhold til at måle de eksisterende forhold. For eksempel omkring placeringen af de indvendige søjler, hvor det var vigtig viden i forhold til at bygge ovenpå centret. Afsætningsarbejdet gav samtidig mulighed for at placere byggeriet rigtigt.

– De kompetencer, vi har haft med ind i projektet, viser meget godt, hvordan vi i Geopartner giver værdi til vores kunder. Det gør vi ved at være en alsidig partner, der er med til at sikre, at projektet kommer fra A til B. Her spiller vi samtidig rollen som bindeled mellem forskellige ejere, og vi er med til at sikre, at entreprenørerne har de data og tilladelser, de skal bruge for at holde fremdrift i byggeriet. Vi er desuden i dialog med ledningsejere og kommunale myndigheder, og vi er generelt i dialog med en bred vifte af interessenter omkring et projekt som Frihedens butikscenter, konstaterer Andy Klarholt.

De kompetencer, vi har haft med ind i projektet, viser meget godt, hvordan vi i Geopartner giver værdi til vores kunder. Det gør vi ved at være en alsidig partner, der er med til at sikre, at projektet kommer fra A til B.

Andy Klarholt, Landinspektør og Projektleder

Løsningsorienteret problemknuser

Over Friheden med seniorboliger

På spørgsmålet om, hvorfor Andy Klarholt personligt synes, det er interessant at arbejde med by- og ejendomsudvikling, kommer der et klart svar:

– Det er ofte komplekst og har mange facetter, når vi arbejder med by- og ejendomsudvikling, og jeg ser mig selv som en problemknuser. ”Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg nok finde ud af…” er nok min tilgang til tingene. Jeg kan godt lide at søge og finde løsninger på de forskellige udfordringer, der altid er omkring ejendomsudvikling, siger Andy Klarholt og runder af:

– Jeg befinder mig desuden godt med at repræsentere en virksomhed som Geopartner, som har så mange forskellige kompetencer og løsninger at byde på. Det giver mange muligheder for netop at finde og udvikle løsninger. Det er der brug for i by- og ejendomsudvikling.

Fakta om Frihedens Butikscenter

I 2019 godkendte Hvidovre Kommune en ny lokalplan for Frihedens Butikscenter, hvor centret udvides med 2.000 m2 sundhedshus samt 9.300 m2 boliger. Der bliver ca.140 boliger, som dels er lejeboliger til seniorer og dels lejelejligheder til unge. 

NREP, som ejer og driver Frihedens Butikscenter, har store forventninger til udvidelsen af butikscentret, som i forvejen er et stærkt og velbesøgt butikscenter med et bredt udvalg af dagligvarer, specialbutikker, madsteder, mv. Udvidelsen bygger videre på den positive udvikling og turn-around, som centret har gennemlevet de senere år. Boligerne imødekommer en stor efterspørgsel fra seniorer og unge, som gerne vil bo centralt og være en del af et fællesskab. Det nye sundhedshus bidrager til at Frihedens Butikscenter bliver Hvidovres bedste lokale center – med fokus på mennesker, liv og handel.

Udvidelsen og byggerierne forventes endeligt færdig i 2023.

Kilde: frihedensbutikscenter.dk

Kontakt:

Andy Klarholt
Landinspektør, partner
Mobil +45 5054 5352
akl@geopartner.dk