Ikast-Brande Spildevand fik fuld fleksibilitet til håndtering af egne data i WebGIS – og ny LER 2.0 løsning.
Ikast-Bande Spildevand kom til Geopartner med et ønske om at få en mere fleksibel WebGIS løsning, kontrol over opsætning af egne data og en god brugeroplevelse, samt rettidigt at få en automatisk LER besvarelse, der lever op til den nye LER 2.0 lov. Det har Geopartner leveret.
Udbytte
- Overblik og hurtig arbejdsgang – alle medarbejdere har data lige ved hånden
- Nem tilretning af kortvisningen i WebGIS
- Effektiv arbejdsgang – Automatiske LER besvarelser opsat til Ikast-Brande Spildevands behov
- Lever op til LER 2.0
- IT-løsninger taler sammen
– Vi har sonderet markedet, der er jo mange udbydere af WebGIS løsninger, men vi endte med at gå med Geopartner af flere grunde, men primært pga. fleksibiliteten i WebGIS produktet og den konkurrencedygtige pris, fortæller Lone Thestrup, teknisk designer hos Ikast-Brande Spildevand om skiftet til Geopartners WebGIS løsning, Map Connect.
– Så har vi selvfølgelig valgt at opgradere til LER 2.0 i samme omgang, for Geopartner havde løsningen, LER assistent, klar allerede på det tidspunkt, fortsætter Lone Thestrup.
Nøglen lå i 3 x IT-løsninger, der snakker sammen
Efter samtaler om Ikast-Brande Spildevands behov og ønsker for en WebGIS løsning viste det sig, at Geopartners WebGIS løsning Map Connect ville være et godt match for Ikast-Brande spildevand.
For at opfylde ønsket om et helt nyt system til håndtering af graveforespørgsler, samt overholdelse af den nye LER 2.0 lov blev Geopartners Graveassistent og LER assistent implementeret.
Leverancen til Ikast-Brande Spildevand har derfor bestået af:
- WebGIS løsning – Map Connect
- en løsning der automatisk besvarer LER forespørgsler – LER assistent
- en løsning det håndterer indkomne LER besvarelser – Graveassistent
Data flyder let fra den ene til den anden og til den tredje løsning – de taler sammen. F.eks. bliver de lokale spildevandsoplysninger automatisk synkroniseret hver nat. Og man kan i WebGIS’en se de indgående graveforespørgsler og importerede ledningsbesvarelser fra graveassistent. Det giver en nem håndtering af LER systemets ledningspakker i WebGIS.
En webGIS løsning der nemt kan tilpasses – og til en konkurrencedygtig pris
Map Connect kan udbygges med et utal af eksisterende moduler, og Geopartner kan udvikle moduler og funktioner, der dækker netop de behov, der er brug for i den enkelte virksomhed.
Hovedopgaven i implementeringsforløbet har været konverteringen af Ikast-Brande Spildevands data i DANDAS standard til den nye WebGIS løsning. Om den del fortæller Lone Thestrup:
– Det er gået rigtig nemt med at få udstillet mine data på den nye WebGIS.
Hos Ikast-Brande Spildevand blev visningen tilpasset, så ledningerne i WebGIS lignede det, de var vant til. Med Map Connect har forsyningen nu en WebGIS løsning, der er fleksibel, og hvor de selv kan tilpasse uden konsulentarbejde hver gang.
– Det har været et stort plus ved Map Connect, at jeg selv kan gå ind og konfigurere data. F.eks. hvis jeg synes, at en ledning skal have en anden farve, eller der skal vises en anden type knuder, så kan jeg selv gå ind og gøre det uden at betale konsulenttimer hver gang, uddyber Lone Thestrup.
– Der er mange andre leverandører, der ikke har den mulighed, uden at det medfører store meromkostninger. Det er det, der giver mig den største værdi, fordi jeg udover en billigere pris heller ikke skal vente på, at en konsulent har tid – det er en kvalitet, det giver en frihed og fleksibilitet, som, jeg synes, er rar at have, siger Lone Thestrup.
Nu er vi 100% klar til LER 2.0
Ligesom alle andre forsyningsvirksomheder og andre ledningsejere med ledninger i jorden, står Ikast-Brande Spildevand over for den udfordring, at de pga. den nye LER 2.0 lov pr. 30. juni 2023 skal kunne levere LER besvarelser inden for 2 timer. Det nødvendiggør en digital løsning til automatisk håndtering af besvarelser, der lever op til kravene efter den 30. juni 2023. Sådan én har Geopartner udviklet, og den har vi givet navnet LER assistent. Om LER assistenten fortæller Lone Thestrup:
– Det kører bare. Den står og passer sig selv og udleverer data. Og så kører den med en utrolig lav fejlprocent. Det er en stor fordel, når jeg har været vant til at holde øje med, om LER robotten gik i stå.
– Vi har haft lidt udfordringer undervejs med at få konverteret vores data til LER 2.0 – de skulle igennem en ”vridemaskine”, og den oversættelse har vi bøvlet lidt med – man skal passe ind i LER 2.0’s skabelon, og det gør vi så nu.
Når Ikast-Brande Spildevand selv skal i jorden, har de brug for et godt overblik over alle aktuelle graveforespørgsler. I dag er det Geopartners Graveassistent, der giver dem det overblik. Graveassistenten viser data fra ledningspakkerne nemt og overskueligt – serveret på ét kort. Graveassistenten er også i brug, når Ikast-Brande Spildevand konverterer GML-data til velkendte CAD- og GIS formater.
Professionel implementering og godt samarbejde
– Det har været et professionelt implementeringsforløb. Den projektansvarlige hos Geopartner har været god til at fange problemstillingerne, og hvad jeg snakkede om, siger Lone Thestrup og fortsætter: Han har taget ansvar, været god til at holde fast i processen og sørget for, at ting ikke gik i glemmebogen – det har været en god oplevelse, fortæller hun om samarbejdet gennem hele forløbet.