Afsætning og præcisionsmåling til ny cykelarena i Odense
Cykel- og Atletikarena for Odense Kommune.
Odense Kommune er bygherre på opførelsen af en ny Cykel- og Atletikarena i Odense, der placeres i forsænkningen af den eksisterende udendørs cykelbane fra 1948.
Arenaen bliver modsat den gamle overdækket, hvilket sker med en letvægtskonstruktion, hvor taget udgøres af en stålkonstruktion, der monteres med en tekstildug.
Geopartner Landinspektører har stået for afsætning af såvel råhus og søjler til tagkonstruktionen, samt løbende kvalitetskontrol (præcisionsmåling) af søjler, monteringsbeslag mv.
Den nye Cykel- og Atletikarena er designet af Mikkelsen Arkitekter i samarbejde med ingeniørfirmaet Buro Happold og arkitektfirmaet Populous.
Arenaen er på ca. 7.000 m2 og indeholder en 250 m lang cykelbane, der udformes efter internationale standarder, samt forskellige atletikfaciliteter. Den nye arena forventes indviet i 2014.
Læs mere om, hvordan vi har lavet afsætning til MASCOTs nye hovedkvarter.