Har du planer om omlægning af jorder, og har du styr på, om du kan erhverve jorden i henhold til landbrugslovens regler om ejerforhold og afstande?
Omlægning af jorder – køb og frasalg
Omlægning, køb og frasalg af jorder mellem landbrugsejendomme er og har altid været et centralt redskab i landbrugets strukturudvikling – hvad enten der er tale om opkøb, udvidelse af bedriften, salg af jord eller ombytning med en eller flere naboer for at skabe en bedre arronderet ejendom med kortere transport til bygningsjorderne.
Vi rådgiver dig i omlægning, køb og salg af jord
Vi rådgiver dig i de mange forhold, der har betydning for, om en omlægning mellem landbrugsejendomme kan lade sig gøre.
Vi kender reglerne for frasalg af jord. Vi klarlægger, om jorderne skal arealoverføres eller udstykkes som en bygningsløs landbrugsejendom, om der er fredskov på arealerne, om der opstår skel indenfor strandbeskyttelseslinjen, og om der er tinglyst deklarationer på jorderne. Disse spørgsmål og mange andre kan være relevante for dig at få afklaret så tidligt som muligt i processen.
Ved køb af jord til supplering af en beboelsesejendom, er rådgivning om landbrugsjord også vigtig. Vi rådgiver dig i bestemmelserne om beliggenhed og arealstørrelser, der har betydning for, hvordan du griber sagen an. Måske skal landbrugspligten ophæves, hvis arealet i stedet for landbrug skal anvendes til byudvikling eller anlæg i det åbne land. Vi ved, hvornår du skal have myndighedernes tilladelse, og hvad du kan forvente at få lov til.
Kontakt os for rådgivning om omlægning, køb og frasalg af jord