Med Geopartners LER assistent lever du op til det nye Lednings Ejer Register – LER 2.0. Automatisk LER besvarelse giver lettere arbejdsgange og nye muligheder for jer – og for graveaktører.
Udbytte af LER assistent
- Lever op til LER 2.0
- Automatisk LER besvarelse med få minutters behandlingstid, hele døgnet, hele året
- Ubegrænset antal LER besvarelser på én og samme abonnementsordning
- Notifikation til jeres administrator af ledningsoplysninger
- LER besvarelse, logning, drift og support i én samlet løsning
100% automatisk LER 2.0 besvarelse – Skønheden i det enkle
Det overordnede formål med Geopartners LER assistent er, at LER graveforespørgsler besvares automatisk inden for to timer, og i det rette dataformat. Det hele sker altså i henhold til kravene i LER 2.0. Som ledningsejer modtager man en mail ved hver af de automatisk besvarede graveforespørgsler. Mailen indeholder oplysninger om, hvem der har forespurgt, graveperioden, og hvad indholdet af den automatiske LER besvarelse var.
Løsningen kræver ikke specialistviden og giver besvarelse i forhold til jeres ledningsdata døgnets 24 timer – hele året. Ledningsoplysningerne og detaljerne vedr. automatiske LER besvarelser tilpasses nemt til jeres ønsker.
Tryghed og ansvar ved automatisk LER besvarelse
LER assistent logger alle besvarelser og historiske ledningsoplysninger lokalt. Skulle der i forbindelse med eksempelvis en erstatningssag opstå tvivl om indholdet af en LER besvarelse, vil der fra logningen kunne fremsendes en kopi af de oprindelige data.
1-2-3 LER assistent
Geopartners LER assistent aktiveres med 3 enkle steps:
1. Som ledningsejer gives der ved LER portalen adgang til, at Geopartner er ’tjenesteyder’. Vi assisterer naturligvis gerne med vejledning.
2. LER assistent aktiveres med selskabets stamoplysninger, kontaktinformationer og ledningsdata.
3. LER assistent er kørende og aktiveret. Som tjenesteyder vil alle LER henvendelser automatisk blive svaret efterfølgende
Adgang og data gjort enkel
Ajourføring af data klares simpelt med de tilhørende tjenester, hvor enten I, Geopartner eller en anden landmåler let kan opdatere informationerne. Skulle jeres forsyningsselskab selv ligge inde med ledningsoplysningerne, kan de hentes over internettet ved hver LER besvarelse. Motoren i LER assistent omsætter data fra jeres produktionssystem til den datamodel, der forventes af LER 2.0 systemet. Det sikrer, at jeres nuværende produktionsdata ikke påvirkes af nye krav i LER 2.0.
Fakta
LER 2.0 loven, der trådte i kraft den 1. juli 2023, har betydet, at myndighederne har udviklet et nyt og bedre Lednings Ejer Register (LER). Formålet er, at vi for fremtiden skal undgå graveskader, sikre større grad af samgravning og genbruge føringer til fiberudlægning. Svartiden på graveforespørgsler vil med det nye LER system gå fra tidligere 5 hverdage til 2 timer, hvilket nødvendiggør en digital LER løsning til automatisk håndtering af besvarelser.
LER loven foreskriver også, at der skal måles data i 3D. Som entreprenør bliver der bedre mulighed for detaljerede ledningsoplysninger i stedet for bare nogle streger på et kort.
Indfasningsperioden er nu slut, og alle forventes at leve op til de nye automatiske LER besvarelser.
Vil du vide mere? Læs HER
Læs om Geopartners LER løsning til graveaktører her.