Provas og Geopartner – Et værdifuldt samarbejde om WebGIS og forsyningssikkerhed
Hos Provas Forsyningsservice A/S vægtes forsyningssikkerhed højt, og de ønsker nemme, effektive arbejdsgange for medarbejdere og samarbejdspartnere. Derfor anvender Provas nu Geopartners kortløsning Map Connect med dertilhørende undermoduler.
Behov for ny WebGIS
Provas gik i overvejelserne om ny WebGIS. Og det var baggrunden for at Geopartner, der i forvejen var en samarbejdspartner på opmåling, databehandling, tinglysning og rådgivning vedr. spildevand, fremviste Map Connect – Geopartners kortløsning.
Susanne Dall Jørgensen, projektmedarbejder hos Provas med overordnet ansvar for GIS Teamet, beskriver Geopartners WebGIS-løsning som “brugervenlig og nem” og som en løsning, der imødekom behovene for Provas’ forskellige brugere – operatørpersonalet, vores forbrugere samt de eksterne entreprenører.
En vigtig præmis for Provas og Susanne Dall Jørgensen, var også at Provas’ data fra DanDasGraf og DanVandGraf kunne udstilles i løsningen, samt at der var en lukkeplansløsning.
”Lukkeplansløsningen i Map Connect gør arbejdet nemmere for os, både ved nedbrud og planlagte lukninger. Med lukkeplan ved vi, hvilke ventiler vi skal lukke for, så vi ikke skal dræne hele ledningsnettet. Nedlukningen påvirker dermed færre forbrugere, og det er stor værdi for os og vores forbrugere.” fortæller Susanne Dall Jørgensen.
Provas lever op til LER 2.0, da de i samme omgang fik implementeret Geopartners LER Assistent. LER Assistent omsætter Provas’ ledninger til LER-format og udsender automatisk LER-besvarelsen. Ifølge Susanne Dall Jørgensen, så kører det bare og har effektiviseret arbejdsgangen i forbindelse med LER-forespørgsler.
Hvilken værdi giver de nye løsninger?
Susanne Dall Jørgensen beskriver de nye løsninger som værdiskabende og brugervenlige.
”Alle kan tilgå vores ledninger. Lige fra projektafdelingen til driften og kundeservice. Brugere fra faste eksterne entreprenører har også adgang. Og alle har positive tilbagemeldinger, der lyder på, at det er intuitivt og brugervenligt.”
I forhold til forsyningssikkerhed siger Susanne Dall Jørgensen:
”Med det nye WebGIS har vi bedre styr på, hvem der tilgår vores ledningsoplysninger, og vigtigst er, at jeg anser vores drift- og forsyningssikkerhed som højnet.”
Susanne Dall Jørgensen fortsætter:
”Vi ser frem til at modtage Geopartners Mailfordeler til drift og vedligehold, som vil hjælpe med at håndtere generelle henvendelser og periodiske opgaver direkte i kortet. Dette vil forbedre kommunikationen og effektiviteten for vores driftsmedarbejdere.”
Hvordan er samarbejdet?
Susanne Dall Jørgensen er godt tilfreds med samarbejdet og det implementeringsforløb, der har foregået.
”Vi havde et godt hold på begge sider ved implementeringen, som var godt forberedte. Når vi henvender os – både under implementeringen og efter, så sker der noget, og vi får hjælp og tilretning hurtig.”
”Geopartner er en god samarbejdspartner – det er kompetente folk, som vi har haft gode dialoger med, og som jeg har fuld tillid til. De lytter til vores ønsker til funktionalitet og produkterne er gode – tingene kører bare.”
Provas’ GIS-løsninger fra Geopartner
- Map Connect – kortløsning. Herunder modulerne Lukkeplan, Mailfordeler, Map Ejerkort m. BBR
- LER Assistent
- Graveassistent
- Bentley Microstation produkter, samt rådgivning og tilretninger