Laserscanning kan give et validt og vigtigt datagrundlag i alle projekter inden for byggeri, infrastruktur og tekniske anlæg.

Vi udfører 3D laserscanning af bygninger, tekniske anlæg og infrastruktur såsom veje og broer til brug ved projektering, planlægning, registrering og videre bearbejdning – uanset om der er tale om nybyggeri, renovering, eksisterende byggeri eller vedligeholdelse.

Med 3D laserscanning får du:

  • Hurtig, præcis og omkostningseffektiv opmåling og dataindsamling
  • Høj detaljeringsgrad samt retvisende data og dokumentation
  • Forbedret projektforståelse og bedre beslutningsgrundlag
  • Færre fejl og forsinkelser
  • Lavere samlede omkostninger
  • Ro i maven med et validt projektgrundlag
3d scanning af bygninger

Effektiv og præcis laserscanning

I Geopartner er vi specialister i 3D laserscanning som en effektiv metode til opmåling med stor nøjagtighed. Vi råder over en række scanningsinstrumenter og programmer til forskellige formål:

SLAM: Simulutaneos localization and mapping (SLAM) – kært barn har mange navne. Men denne teknologi gør det muligt at måle både mindre udvendige og indvendige områder i bevægelse. Laserscanningen bliver mobil med automatisk sammensætning af punktskyer og billeder. Ideel til scanning af bygninger og for udarbejdelse af situationsplaner.

Stationær scanning: Den mest præcise form for scanning. Scanneren står i ro, mens der scannes, og resultatet er derfor en meget præcis punktsky. Denne metode er optimal for de projekter, der stiller store krav til nøjagtighed; as-built, dimensionskontrol, overfladeanalyse af betongulv, bygningsscanning, teknik mm.

Millimeterpræcise punktskyer

Med alle former for 3D scanning producerer vi punktskyer, der med millimeterpræcision kan give fuld fotorealistisk gengivelse i 3D. Det giver mulighed for videre bearbejdning i CAD eller BIM i form af komplette 3D modeller og anden 3D visualisering af de indsamlede data.

Denne form for indsamling og bearbejdning af data er også ideel i forbindelse med projekter, hvor det gamle tegningsmateriale er mangelfuldt og ikke længere retvisende.

3D model

En 3D model på baggrund af indsamlede scanningsdata gør dit projekt håndgribeligt, og giver dig overblik over alle eksisterende forhold.

En 3D model kan bl.a. anvendes til test og tilretning i designprocessen, samt til kvalificeret planlægning af effektivt vedligehold og renoveringer (i Facility Management), eller som et generelt grundlag
for udbudsprocesser.

Læs mere om 3D model.

 

Scanningsdata der passer til dit miljø

Vi leverer scanningsdata i alle gængse formater, så de passer til netop dine systemer og dit behov.

Data kan også leveres via vores egen portal Cloud Connect. Cloud Connect giver en enestående mulighed for samarbejde i de samme punktskyer på tværs af lokationer. Der er ikke behov for installation af specialiseret software – det hele er i ”skyen” og tilgås via en webadgang.

Anvendelsesområder for laserscanning

Scanning af bygninger og ejendomme

Med 3D scanning af bygninger opmåler vi din bolig, erhvervsejendom eller øvrige bygninger, så arealopgørelsen og øvrig dokumentation bliver korrekt. Det er afgørende i forbindelse med eks. BBR-registrering af din bolig eller ejendom.

Scanning af byggeri

Scan to BIM og BIM model. Enestående projekteringsgrundlag ved renovering og ombygning samt til optimering af Facility- og Space Management, samt som grundlag for udbudsmateriale.

Scanning af infrastruktur

3D Scan to CAD. Komplet projekteringsgrundlag og 3D as built dokumentation af infrastrukturanlæg i forbindelse med udvidelser, ombygning, drift- og vedligeholdelsesprojekter.

Scanning af forsyning og andre tekniske anlæg

3D Scan to CAD. Komplet 3D as built dokumentation af tekniske anlæg, rørsystemer og bygværker i forbindelse med udvidelser, ombygning, drift- og vedligeholdelsesprojekter.

Situationsplaner

3D Scan to CAD. Komplet laserscanning af områder for udarbejdelse af projekteringsgrundlag. Ud fra scanningsdata digitaliseres punkter, linjer og flader på 3D CAD-format (dwg, dgn, mm.).

Anders Flensborg Iversen

Anders Flensborg Iversen

Forretningschef 3D-laserscanning & drone, landinspektør

Skal vi skabe din 3D model?

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig.

Cases