Her ser du Peter Aamand Andersen. Han er kort- og landmålingstekniker og et af vores faglige fyrtårne inden for opmåling og databehandling af afløb.
Peter opmåler, databehandler og registrerer brønde, bassiner og ledninger så forsyningsvirksomhederne får et retvisende, digitalt 1:1 billede af deres anlæg. Det lyder måske ligetil, men faktisk er der kun få, der kan deres Dandas, hvor ledningsdata behandles og leveres, til fingerspidserne som Peter. Han kombinerer sin afløbstekniske viden med sin opmålingsmæssige fundering, så han allerede under dataindsamlingen tager højde for, hvordan hele Dandas systemet fungerer. Han har en unik forståelse for det, han ser i marken, og lægger også vægt på at få sine særlige visuelle observationer om eks. materialer, uventede funktioner mv. med i leverancen til kunden. Ting som man ellers ikke kan vide, men som kan være af afgørende betydning i fremtidige situationer.
Peter har en særlig nysgerrighed og forståelse for forsyningsvirksomhedens processer og standarder sammenholdt med Geopartners måleproces. Han udfordrer både kunderne og kollegerne på positiv vis i udviklingen af den højeste kvalitet og mest effektive proces.
Det er det, der driver Peter og som gør, at I som forsyningsvirksomhed kan regne med at få data, der giver jer tryghed, komplet overblik og et validt grundlag for vedligehold og projektering.
Vil du have ledningsregistrering og dataleverance af størst mulig værdi, så ring til Peter.