Kender du udfordringen? Du får lavet scanninger, droneoptagelser eller andre store datamængder, og det hele fungerer upåklageligt under gennemgangen med leverandøren. Men så snart de er ude af døren, opstår problemet: Hvordan deler du data med resten af projektteamet og rådgiverne? Det er her, en dataplatform bliver uundværlig.
Cloud Connect er Geopartners moderne dataplatform, der gør det nemt at opbevare, dele og analysere store datamængder som scanninger og droneoptagelser. Platformen samler data fra forskellige kilder i ét system, der kan tilgås via en browser – uden behov for specialsoftware. Med Cloud Connect kan du dele 2D- og 3D-data med kollegaer og rådgivere, navigere og måle i punktskyer og skabe overblik, hvilket effektiviserer samarbejde og reducerer behovet for lokal opbevaring.
Hos Geopartner arbejder vi dagligt med store og komplekse datamængder. Vi forstår de udfordringer, du møder, når data skal deles og bruges effektivt. Derfor har vi udviklet Cloud Connect – løsningen der giver dig fuld kontrol over dine data og hvem, der har adgang.
Det er ikke kun data fra Geopartner, du kan bruge i vores dataplatform, Cloud Connect. Data kan komme fra mange forskellige kilder og samles til én samlet adgang, hvilket gør selv de mest utilgængelige data let tilgængelige. Cloud Connect er bygget på anerkendte teknologier og tilbyder en løsning, der prioriterer adgang og tilgængelighed for dit team.
Vi understøtter de mest almindelige standarder i branchen, så du kan integrere data direkte i vores webløsning eller downloade dem til brug i din egen software.
Cloud Connect er tæt integreret med Geopartners øvrige GIS-platform, hvilket giver dig adgang til en omfattende palet af værktøjer i både 2D og 3D. Med denne integration får du også direkte forbindelse til danske offentlige datakilder og forædlede dataprodukter, der gør din hverdag meget nemmere.
Som kunde hos Geopartner kan du føle dig tryg ved, at vi har styr på dine data. Vi forstår vigtigheden af præcision og pålidelighed, og vi leverer skræddersyede løsninger, der giver dig ro i maven.