ESG hos Geopartner
I Geopartner er ESG på dagsordenen. Det er det fordi det er vigtigt for os og for det samfund vi er en del af. Vi rapporterer på områderne E (Environment), S (Social) og G (Governance) og vi udarbejder klimaregnskab. Vores første år med rapportering er 2023. Se og læs om ESG-rapporten og klimaregnskabet nedenfor.
ESG-rapportering
I 2024 udkom vi med vores første ESG-rapport.
ESG-rapporten 2023 markerer en milepæl i vores arbejde med ESG, da vi for første gang rapporterer åbent og samlet på vores fokusområder, status og ambitioner.
Udover at give en status på vores udvalgte fokusområder, fortæller vi i rapporten om vores mål og indsatser. Vi vil i de kommende år udvikle nye tiltag og handlingsplaner som bidrag til at opfylde vores mål.
Klimaregnskab
I juni 2024 udkom vi med vores første klimaregnskab.
I vores klimaregnskab har vi i samarbejde med eksperter kortlagt vores nuværende CO2e-udledning. Regnskabet er ikke bare tal og en opgørelse over vores udledning i 2023. Regnskabet er vores baseline og vores fundament for en mere bæredygtig version af Geopartner. Med andre ord: det er den, der danner baggrund for vores miljømæssige mål, samt de handlinger vi iværksætter for at sikre, at vi opnår målene.
ESG og Geopartner
2023 var et skelsættende år i vores tilgang til ESG, da vi traf en strategisk beslutning om fremover at arbejde mere formaliseret og struktureret med vores indsatser inden for klima og miljø, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold.
Det er på ingen måde nyt for os at arbejde med områderne, og især vores medarbejderes sociale forhold har længe været vigtigt for os. Men i 2023 udpegede vi et ESG-udvalg, nedsatte arbejdsgrupper og indgik et samarbejde med eksterne rådgivere og eksperter inden for ESG og bæredygtighed. Derfra tog arbejdet med ESG i Geopartner fart. Efter en masse spændende arbejde fra mange dele af virksomheden stod vi ca. et år efter med vores første ESG-rapport og klimaregnskab i hænderne – fyldt med tal, mål og konkrete initiativer. Disse to dokumenter er vores ESG-baseline – vores grundlag for det videre strukturerede arbejde med ESG i Geopartner.
Ikke kun ESG – Klima, miljø og den grønne omstilling er et generelt fokus i vores ydelser
Det er ikke kun ESG og vores egne forhold, vi arbejder med. Klima og miljø er overordnede strategiske fokusområder for os, og gennem vores ydelser rådgiver og hjælper vi vores kunder med deres grønne projekter.
Klik her, for at læse om vores ydelser, som understøtter klima og miljø.