Geopartners første klimaregnskab er klar
I Geopartner vil vi bidrage til at gøre en positiv forskel for vores samfund og den grønne omstilling.
Derfor arbejder vi med, hvordan vores virksomhed kan blive mere bæredygtig – i forhold til miljøet og i forhold til sociale forhold. Det har vi arbejdet med det seneste års tid, og vi kan nu præsentere vores første klimaregnskab.
I vores klimaregnskab har vi i samarbejde med eksperter kortlagt vores nuværende CO2e-udledning. Vi er i gang med at definere klare mål samt handlinger, der skal sikre, at vi opnår de mål vi sætter os. Regnskabet er dermed ikke bare tal, det er vores baseline og vores fundament for en mere bæredygtig version af Geopartner.
Klimaregnskabet er en del af vores arbejde med ESG (Environmental, Social, Governance). Det glæder vi os til at præsentere i vores ESG-rapport til efteråret, hvor vi vil dykke dybere ned i vores sociale og miljømæssige ansvar.
Vores virksomhed er ikke underlagt EU-kravene om ESG-rapportering. At arbejde med ESG og klimaregnskaber er for os et spørgsmål om ordentlighed og ansvar – to af vores værdier. Vi gør derfor dette fordi vi vil gøre en forskel.