Vi klarer opmåling af sejlrender, havne og andre områder til søs effektivt og med state-of-the-art teknologi.

Vi anvender single- og multibeam ekkolod instrumenter til højkvalitets søopmåling og kortlægning af dybder (batymetri) og bundforhold fra båd og drone.

Vi anvender det bedste udstyr og teknologi til opgaven, men det vigtigste er vores fokus på nøjagtighed og vores mangeårige erfaring med den efterfølgende tolkning af data. Det er der, værdien ligger, når du vælger Geopartner til din søopmåling.

 

Søopmåling i havne

Det har stor værdi for havne og færgeoverfarter at holde et vågent øje med havdybde og indsejlingsforhold til havn og færgelejer. Det gælder både inden for havnen i havnebassinerne, hvor minimumsdybder skal overholdes, men også uden for havnen, hvor besejlingen på havnen skal sikres ved, at minimumsdybder i sejlrender kan garanteres for skibstrafikken.

Afhængig af lokale strømforhold vælges en passende genopmålingsfrekvens, for at få et detaljeret billede af dynamikken omkring sedimenttransport og aflejring. På den måde sikres det bedst mulige grundlag for planlægning af oprensning.

Kystsikring og søopmåling

Det er vigtigt at have en detaljeret kortlægning af dybder og bundforhold til rådighed, når der skal laves kystsikring, reetablering af stenrev m.v.

Når vi arbejder med kystsikring, er det essentielt at forstå de dynamiske processer, der påvirker kystlinjen. Søopmåling giver os den nødvendige indsigt i, hvordan havbunden ser ud, og hvordan den kan ændre sig over tid. Dette giver baggrundsdata til planlægningen og implementeringen af effektive kystsikringsforanstaltninger, der beskytter vores kyster mod erosion og oversvømmelser.

Vi har udstyr der kan måle helt ind på 30 cm dybde og kombineret med andre opmålingsmetoder som drone, kan vi derved udarbejde data som giver et komplet billede af overgangszonen fra land til vand i de kystnære områder.

Søopmåling af regnvandsbassiner

Vi tilbyder opmåling af regnvandsbassiner, fjorde og vandløb. Metoden, som vi har udviklet og testet, kalder vi opmåling med dronebåret ekkolod.

Vi har udviklet en standard beregningsmetode til søopmåling og kan tilbyde volumenberegninger og visualisering af resultaterne, som er 100% tilpasset jeres behov.

Vi hjælper også med etablering af et regnvandsbassin.

Anders Flensborg Iversen

Anders Flensborg Iversen

Forretningschef 3D-laserscanning & drone, landinspektør

Bliv kontaktet

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med søopmåling.