Det danske jernbanesystem har i længere tid stået overfor omfattende fornyelses- og renoveringsprojekter, herunder skinneopretning. Vi er stolte af at have været en del af disse ambitiøse baneprojekter, hvor vi bidrager med vores ekspertise inden for opmåling og afsætning af jernbaner.

Vi ved, at jernbaner skal være både pålidelige og effektive. Derfor er vores team af specialiserede medarbejdere inden for teknisk jernbaneopmåling er klar til at støtte dig i dit baneprojekt med præcis opmåling og afsætning. Vi leverer også avancerede 3D maskinstyringsdata til brug for stoppemaskiner, hvilket sikrer en nøjagtig opretning af skinner og mere.

Opmåling og afsætning ved sjællandske jernbaneprojekter

I 2016 tog vi del i et spændende projekt, hvor vi udførte situationsopmåling af stationsforhold på flere stationer for at understøtte nyprojektering. Mellem Glostrup og Høje Taastrup etablerede vi omkring 200 fikspunkter, som er afgørende for præcis opretning af skinner.

På Ringsted Station har vi også været involveret i et omfattende jernbaneprojekt. Fra januar til påske i 2017 arbejdede vores dedikerede team hver weekend på jernbaneudvidelserne omkring stationen. Vi bidrog med kontrolmåling og sikrede, at de nye sporskifter blev placeret præcist på den eksisterende banestrækning. Vores indsats er med til at sikre, at alt fungerer optimalt og effektivt.

 

 

Kenn Hoby Andersen

Kenn Hoby Andersen

Teamleder Teknisk måling, kort- og landmålingstekniker

Bliv kontaktet

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe.