Forud for en kommende renovering havde Københavns Kommune behov for et præcist og detaljeret overblik over belægningerne ved Hovedbrandstationen i Indre By. Pladsen rummer mange forskellige belægningstyper, farver og læggeretninger, som tilsammen danner et komplekst og aktivt byrum. For at kunne planlægge renoveringen korrekt var det afgørende at få dokumenteret de eksisterende forhold entydigt og i høj detalje.
Opgaven blev lagt hos Geopartner, som omsatte kommunens behov til en målrettet opmålingsopgave med fokus på præcision og et datagrundlag, der kunne anvendes direkte i den videre planlægning.
Formålet var at gennemføre en 3D-opmåling og efterfølgende optegning til situationsplan for området omkring Hovedbrandstationen. Opmålingen skulle dokumentere belægningstyper, farver, mønstre og læggeretninger, sådan som de fremstår i dag.
Geopartner leverede en 3D-situationsplan og et orthofoto, som tilsammen giver Københavns Kommune et præcist og anvendeligt grundlag for kortmateriale og videre projektering. Orthofotoet blev genereret, så både WSP og Københavns Kommune kunne anvende materialet og få et klart overblik over området.
Selve opmålingen blev gennemført med stor hensyntagen til, at området ikke kunne lukkes af. Hovedbrandstationen er i drift døgnet rundt, og både udrykninger og øvrig trafik skulle kunne passere uhindret. Det stillede særlige krav til både metode og planlægning.
Her blev VLX-laserscanning kombineret med totalstation. Metoden gjorde det muligt at indsamle meget detaljerede data hurtigt og fleksibelt – uden afspærringer og uden at forstyrre den daglige drift. Opmålingen blev efterfølgende bearbejdet og kvalitetssikret hos Geopartner.
Databehandlingen blev varetaget af Levente Deak, teamleder for 3D-scanning hos Geopartner, som havde ansvaret for at omsætte de indsamlede data til et sammenhængende og anvendeligt grundlag. Digitaliseringen og optegningen af belægningerne blev udført i samarbejde med en underleverandør.
“Opgaven krævede, at der hele tiden blev taget hensyn til både brandvæsenets beredskab og den almindelige trafik. Med VLX-laserscanneren kan vi indsamle meget detaljerede data – også i et aktivt byrum, hvor der ikke er mulighed for at lukke området,” siger Levente Deak.
Pladsen rummer fem til seks forskellige belægningsfarver lagt i varierende mønstre og retninger. Det stillede høje krav til både opmåling, databehandling og optegning, da alle skifter, farver og læggeretninger skulle fremgå tydeligt.
Resultatet er et samlet, visuelt og teknisk præcist overblik over de eksisterende forhold – et færdigt grundlag, som Københavns Kommune nu bruger direkte i arbejdet med situationsplan og kortmateriale.
Står I over for en opgave, hvor eksisterende forhold skal dokumenteres præcist og danne et sikkert grundlag for videre planlægning, hjælper Geopartner gerne med at afklare opgaven og den rette metode.