Har du brug for at vide, hvilke servitutter der gælder for en ejendom?

En servitutundersøgelse giver dig overblik over bindinger, rettigheder og begrænsninger. Så ved du præcis, hvad du må og ikke må. Dette er afgørende, hvis du skal købe, sælge, bygge eller udvikle på ejendommen.

Få professionel hjælp til servitutundersøgelser og servitutredegørelser. Vi hjælper dig trygt og effektivt gennem processen.

Servitutundersøgelse skaber overblik

Vores servitutundersøgelse indebærer en grundig gennemgang af de servitutter, der er registreret på ejendommen. Formålet er at identificere og forstå de begrænsninger og rettigheder, der kan påvirke ejendommens anvendelse. Dette kan inkludere alt fra byggelinjer, og adgangsveje til brugsrettigheder.

En servitutundersøgelse er essentiel for at sikre, at der ikke er nogen uventede hindringer, der kan påvirke dit ønske om ejendommens anvendelse.

Helt konkret identificerer og beskriver vi relevante begrænsninger og rettigheder, såsom:

  • Byggelinjer og bebyggelsesmuligheder
  • Adgangsforhold og vejrettigheder
  • Brugsrettigheder og andre rettigheder/begrænsninger

 

Formålet er at sikre, at du har et klart overblik over ejendommens juridiske forhold, inden du træffer beslutninger. Dette kan hjælpe dig med at undgå uventede hindringer og udfordringer i fremtiden.

Når servitutterne er identificeret, går vi skridtet videre til en servitutredegørelse.

Hvad er forskellen på servitutundersøgelse og servitutredegørelse?

En servitutundersøgelse og en servitutredegørelse er begge vigtige processer, når det kommer til ejendomshandler og ejendomsret, men de tjener forskellige formål.

En servitutundersøgelse identificerer ejendommens servitutter. En servitutredegørelse går dybere i de enkelte servitutters betingelser og betydning for ejendommen.

Servitutredegørelse giver vished og sikkerhed

Vores servitutredegørelse går i dybden med hver enkelt servitut, når disse er identificeret. Her vurderer vi servitutternes betydning og konsekvenser for din ejendom. Helt konkret kan vores servitutredegørelse blandt andet:

  • Afklare, om en servitut kan ophæves, ændres eller forhandles.
  • Undersøge, om en servitut er i konflikt med dit projekt.
  • Rådgive dig om, hvordan du bedst håndterer bindingerne.

 

Er du ikke opmærksom på tinglyste servitutter, kan det føre til store konsekvenser, fx at et nybyggeri skal nedrives. Vi hjælper dig med at få alle forhold belyst, så du undgår dyre fejl.

 

Anbefalinger til mulige løsninger

På baggrund af servitutredegørelsen rådgiver vi dig og kommer med anbefalinger til mulige løsninger. Er der en eller flere servitutter, der er uforenelige med projektets realisering, står vi klar til at forhandle med påtaleberettigede om en eventuel ændring eller undersøge mulighed for aflysning af servitutten.

Vær opmærksom på ledningsregistreringen

I den indledende fase af byggeprojekter bør du ligeledes være bevidst om ledningsregistreringen på en ejendom. Det kan nemlig blive en bekostelig affære, hvis der i deklarationen ikke er taget stilling til, hos hvem omkostningerne ved eventuelle ledningsomlægninger er placeret.

Vi rådgiver dig i ledningsrettigheder og fører dig trygt gennem processen.

Servitutredegørelser til dit behov

Servitutredegørelse ved bolighandler

Er du ejendomsmægler og er du i tvivl om, hvilke servitutter der gør sig gældende på ejendommen, hvad de betyder, og hvordan du forholder dig til dem?

Omfanget og betydningen af servitutter kan være svært at overskue, men både private og offentlige servitutter er forhold, som giver muligheder og begrænsninger i ejerens råderet over ejendommen. I bolighandler er det derfor væsentligt både for sælger at fremlægge disse. Og for køber at forstå og kende til alle ejendommens servitutter.

Vi gør tinglyste servitutter håndgribelige. Vi udarbejder en servitutredegørelse, der giver dig og din kunde et klart overblik over servitutternes betydning og indhold. Det sikrer en tryg bolighandel både for køber og sælger.

Servitutundersøgelser ved byggeri

Skal du bygge nyt eller udvide på en ejendom? Mange byggeprojekter påvirkes af tinglyste servitutter, der kan stille krav til, hvor og hvad du må bygge. En servitutundersøgelse sikrer, at du undgår uforudsete problemer undervejs i projektet.

Vi bistår arkitekter, ingeniører og bygherrer med et præcist og sikkert projektgrundlag til nybyggeri, ombygninger og udvidelser i form af servitutundersøgelser og servitutredegørelser. Vi rådgiver dig i de juridiske forhindringer, der gør sig gældende på ejendommen. Vi analyserer, hvilke servitutter der er aktuelle for dit projekt, og hvordan du kan forholde dig til dem.

Servitutundersøgelser ved vandværker

Driver du et vandværk? Vi tilbyder specialiserede servitutundersøgelser for vandværker, der sikrer klarhed over rettigheder og forpligtelser i forbindelse med ledningsregistrering og tinglyste servitutter.

Vi kan også hjælpe dig med ledningsregistrering og automatisk LER-besvarelser.

Bliv kontaktet

Vi giver dig overblik over ejendommens servitutter og får alle forhold frem i lyset. Det kan du trygt stole på.