Når du skal købe eller sælge en bolig, er det afgørende at have en præcis opmåling og arealopgørelse. Det sikrer, at du kan give korrekte oplysninger til BBR-registret og beregne husleje præcist ved udlejning. Vores team af specialister er her for at hjælpe dig med nøjagtige opmålinger og arealberegninger. Vi står klar til at sikre, at du har de rigtige tal, så du kan træffe informerede beslutninger med ro i sindet.

Arealopgørelse ved:

Bygningsarealer til BBR

En præcis opmåling og arealopgørelse af din bolig er afgørende i mange situationer. Oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR) spiller en central rolle i ejendomsvurderinger, beregning af ejendomsskat, og fastlæggelse af, hvor meget du kan bygge på din grund

Køb og salg af bolig

Når du køber eller sælger en bolig, er det vigtigt, at salgsopstillingen viser det korrekte areal fra BBR. Er du usikker på, om arealet af din bolig er korrekt registreret i BBR? Det er faktisk sådan, at op til hver fjerde registrering ikke stemmer overens med virkeligheden. Som sælger er det derfor klogt at få beregnet arealet på alle dine bygninger for at undgå problemer og potentielle erstatningssager.

Det er dit ansvar som ejer at sikre, at oplysningerne i BBR er korrekte. Dette område har ofte været overset, hvilket har ført til flere erstatningssager. Men bare rolig. Vores erfarne specialister er her for at hjælpe dig med en præcis arealopgørelse til BBR. Vi sørger for, at dine arealer bliver opmålt og beregnet efter de gældende regler, så du kan have fuld tillid til dine registreringer.

Lejearealer

Hvis du lejer eller udlejer en bolig, er det afgørende at have styr på arealet. Det er det, fordi når du udlejer lejligheder eller lokaler, skal huslejen beregnes ud fra korrekte arealopgørelser, og det skal ske i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Når lejekontrakten udarbejdes, er det lige så vigtigt, at arealerne er nøjagtige. Dette bliver især vigtigt, hvis der opstår uenigheder om huslejen, og sagen ender i huslejenævnet eller boligretten. Reglerne kan være komplekse, og derfor er det en god idé at lade os hjælpe dig med opmåling og beregning af de korrekte arealer. Geopartners kompetente medarbejdere udarbejder et dokument med et beregningsskema og tilhørende kortbilag, så du har fuld klarhed over lejemålenes omfang og arealer.

Kontrol af arealberegninger

Som entreprenør møder du høje krav til nøjagtighed gennem alle faser af byggeriet. Hos Geopartner hjælper vi dig med at opfylde disse krav ved at sikre præcise opmålinger og professionel rådgivning. Vi kontrollerer kvaliteten af afsætninger og dokumentation fra byggeriets start, så du undgår fejl, forsinkelser og uforudsete omkostninger.

For arkitekter er vi din sikkerhed for præcise tegninger og arealberegninger. Forkerte beregninger kan få store konsekvenser – for store arealer kan resultere i dyrt efterspil og mulig nedrivning, mens for små arealer kan betyde spild af byggeretten. Vi gennemgår dine tegninger og sikrer, at arealerne er præcise. Både ved byggeriets start og løbende i projektfasen. Med os ved din side kan du være sikker på, at dit projekt står på et stærkt fundament.

 

Korrekt opmåling og arealopgørelse som grundlag for din nye ejendomsvurdering

Vores eksperter kender detaljerne i den nye bekendtgørelse, som trådte i kraft i januar 2023 og kan hjælpe dig med en korrekt registrering af din bebyggelses arealer.. (Se vores ekspert udtale sig om betydningen af den nye bekendtgørelse her )

Andy Klarholt

Andy Klarholt

Landinspektør, partner

Bliv kontaktet

Lad os tage en snak om opgørelse af dit areal