Er du i en grundejerforening, eller har du på anden måde ansvar for gadelys, så kender du sikkert også til Lednings Ejer Registret (LER)

Ledninger til gadelys er i mange tilfælde besvarelsespligtige i hht. LER loven om ledninger i jord. Under alle omstændigheder er det en god ide at tilmelde dem til LER.

Har du ikke allerede tilmeldt dine ledninger til LER, så skal du finde en leverandør – men du kan være helt rolig. Du er kommet til det rette sted.

Med ro i maven kan du være helt sikker på, at Geopartner hjælper dig med hele arbejdsgangen omkring digitalisering og håndtering af data. Alt lige fra at sikre dine digitale oplysninger, ledningsbesvarelser til ajourføring på dine ledningsoplysninger.

Dine digitale oplysninger

Der er stor forskel på, hvordan ledninger er registreret i dag – og i hvilken tilstand data foreligger. Geopartner hjælper dig med at sikre, at dine data lever op til den gældende LER-lovgivning. Skulle lovgivningen ændre sig, sørger vi for, at dine ledninger fortsat opfylder kravene.

Vi rådgiver om ledningsoplysninger, så dine data bevares for eftertiden og kan overdrages med de nødvendige informationer – eksempelvis armaturer, typer, udskiftningsdatoer m.m. Ved at sammenholde oplysninger om ledninger, armaturer og tilstand skaber vi det, vi kalder intelligent ledningsregistrering. Det er meget mere end en prik i kortet – det er viden, der kan bruges aktivt i drift- og vedligeholdelsesarbejde.

Til daglig brug stiller vi en internetbaseret kortløsning til rådighed. Her får du adgang til alle relevante oplysninger – de samme data, der anvendes i forbindelse med LER-besvarelser.

Derfor skal du vælge Geopartner

Overblik over både fortidens, nutidens og fremtidens ledninger

Med den digitale ledningsplan sikrer du, at lovgivningen om udlevering af ledningsbesvarelser på baggrund af graveforespørgsler i Ledningsejerregistret (LER) overholdes. Geopartners LER-assistent hjælper dig med at sikre korrekt håndtering af data, formater og besvarelsesfrister.

Sammen med den tilhørende internetbaserede kortløsning får du nemt overblik over de ledninger, der udgør besvarelsesgrundlaget – suppleret med kortvisning af historiske, aktuelle og fremtidige graveforespørgsler.

Hold dine data opdaterede – nemt og sikkert

Med den internetbaserede kortløsning er det nemt selv at ajourføre data – eller du kan vælge at vedligeholde dem i et tilhørende GIS-ledningsregistreringsprogram.

Geopartner tilbyder en række moduler til kortløsningen, som bl.a. giver overblik over ejere af ejendomme, BBR-oplysninger samt indberetning og håndtering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

Kombineret med dagsaktuelle baggrundskort og effektive søgefunktioner får du de optimale rammer for en sikker og effektiv drift.

Lars Klindt

Lars Klindt

GIS-konsulent

Kontakt os i dag

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?