Opmåling af banestrækning

Kunde:

Assens Kommune

Periode:

Marts 2026

Ydelser

Geopartners opmåling af den gamle banestrækning mellem Assens og Glamsbjerg skal danne grundlag for ny sammenhængende sti.

Assens Kommune er i gang med at realisere en ny sti, som gående og cyklister kan benytte på den tidligere banestrækning mellem Assens og Glamsbjerg. Før anlægsarbejdet igangsættes, kræver det et præcist og gennemarbejdet datagrundlag – og det er netop den opgave, Geopartner har vundet i udbud.

Opmålingen af den cirka 17,7 kilometer lange strækning skal danne fundament for detailprojekteringen af stien, der kommer til at forbinde bysamfundene i Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg, samt skabe forbindelse til rekreative oplevelser.

En opgave, der kræver overblik og præcision

Geopartner står for en omfattende opmåling af hele banekorridoren. Opgaven omfatter registrering af terræn, eksisterende spor samt alle relevante objekter som hegn, beplantning, brønde og overkørsler – kort sagt alt det, der kan have betydning for det kommende anlægsarbejde.

– “Det er en klassisk, men også atypisk opmålingsopgave. Banestrækningen rummer mange forskellige elementer, og vi skal sikre, at alle relevante terrænforhold og elementer bliver registreret korrekt, så projekteringen kan ske på et solidt grundlag,” fortæller landinspektør Louise Sommerlade fra Geopartner.

Data, der skaber tryghed

Geopartner leverer en detaljeret digital terrænmodel og tegningsmateriale, hvor alle relevante data er struktureret i lag. Det gælder blandt andet særskilt håndtering af skinnekoter og øvrige terrændata, så materialet er direkte anvendeligt i den videre projektering.

Vi arbejder meget struktureret med dataindsamlingen, så det er nemt for de næste led i processen at bruge materialet. Når data er præcise og gennemarbejdede, giver det både bedre grundlag for beslutninger og mulighed for en mere effektiv projektering, siger Louise.

Et solidt beslutningsgrundlag

Præcis og detaljeret opmåling er essentiel for et projekt, og Geopartner kigger derfor altid nøje på det konkrete projekt og finder en løsning, der er tilpasset projektets behov, og som understøtter den videre arbejdsproces.

For os er det vigtigt, at vores løsninger, skaber tryghed i de tidlige faser for vores kunder. For når opmålingen er i orden, bliver resten af projektet både lettere og mere sikkert at gennemføre, og vi reducerer risikoen for overraskelser,” afslutter Louise.

Bliv kontaktet

Vi kan også hjælpe dig med opmåling og et sikkert projektgrundlag.

Du skal acceptere marketing cookies for at kunne se tilmeldingsformularen. Cookieindstillinger