Vi søger 14 nye medarbejdere

I Geopartner oplever vi en stigende mængde af spændende opgaver og nye muligheder. Vi har derfor brug for flere engagerede og kvalificerede medarbejdere til at tage del i en innovativ virksomhed med fart på. Vi ansætter løbende folk til vores kontorer, men søger lige nu specifikt 14 nye medarbejdere til at imødekomme efterspørgslen i Jylland og på Fyn. Vi søger landinspektører, kort- og landmålingsteknikere, og tekniske assistenter. Kunne du være interesseret i at komme med på Geopartner-holdet, kan du se alle ledige stillinger her

Geopartner har i gennem flere år været i en positiv udvikling, hvor flere væsentlige milepæle er sat bare i løbet af det seneste år. I sommeren 2014 fusionerede Geopartner Landinspektørgården og landinspektørfirmaet Hvenegaard. Derfor er det samlede Geopartner nu stærkt repræsenteret med 20 kontorer i Jylland og på Fyn. Vi er nu omkring 140 medarbejdere, der løser opgaver for mange forskellige kunder i hele Danmark. I januar 2015 etablerede vi så vores første kontor i Nordjylland, nærmere bestemt i Aalborg. Her er vi nu i fuld gang med at løse opgaver for kunder i hele regionen, og vi oplever en stigende tilgang i opgaver. Derfor søger vi blandt andet også nye medarbejdere til vores nye kontor i Aalborg.

 

Del på: