Vellykket inspirationsdag for forsyninger

Geopartner afholdt tirsdag d. 6. december en vellykket inspirationsdag for forsyningsselskaber. Vi satte her fokus på emner, der udspringer af 9 nordsjællandske kommuners planer om at danne nyt fælles forsyningsselskab. Vores konsulenter tog derfor, sammen med de fremmødte medarbejdere fra forsyningerne, fat på, hvordan man finder og implementerer de gode fælles løsninger samt håndterer de udfordringer, som en fusionsproces medfører.

Dagen bød bl.a. på oplæg fra Rune Tvilum, Developer i Geopartner, som delte vores nyeste værktøj til Bentley, der udnytter de nyeste højdedata i Kortforsyningen til bl.a. generering af højdekurver. Læs mere om programmet Dynamiske Højdedata her.

Nikolaj Purhus, Landinspektør i Geopartner, viste også konkrete eksempler på scanning af forsyningsbygværker. På kort tid kan forsyninger nemlig få en komplet 3D-model af komplicerede tekniske anlæg, hvilket giver optimale forudsætninger for eventuelt at ombygge eller modificere forsyningsanlæg. Landinspektør i Geopartner, Ann-Marie Frydendal Sørensen, fortalte desuden om tinglysning på en ny og mere intelligent måde.  


Nikolaj Purhus fortæller om 3D-scanning af forsyningsbygværker. Foto: Geopartner. 

Foruden indlæg fra Geopartners forsyningsteam, var flere interessante cases fra bl.a. Hørsholm Vand og Forsyning Ballerup også på programmet. De gav bl.a. eksempler på, hvordan forsyninger kan integrere FAS-data i DanVandGraf.

Vi vil gerne takke alle deltagere for en god eftermiddag med masser af engagement og erfaringsudveksling. Vi ser frem til endnu flere temadage og ikke mindst til en fortsat god dialog med forsyningsvirksomhederne.

Vil du med til vores næste inspirationsdag? Så læs mere her

Del på: