Velbesøgt Åbent Hus på Frederiksberg

Mange af hovedstadens arkitekter, advokater og projekt- og ejendomsudviklere var forbi vores nye rådgiverkontor på Frederiksberg, da vi afholdte Åbent Hus for alle interesserede. Her stod vores stærke team af rådgivere klar til at fortælle om mulighederne på landinspektørbranchens første rådgiverkontor, og det blev en særdeles hyggelig eftermiddag med masser af godt til ganen og snak mellem vores rådgivere og gæster.  

Både nye og gamle kontakter fik indblik i, hvad vi som rådgivere kan tilbyde, og mange gik endda fra kontoret med ny viden omkring mulighederne for værdiskabelse på en række projekter. Flere havde positive tilkendegivelser – både af de flotte, nye lokaler og af vores nye koncept, der tilbyder Hovedstadsområdets professionelle udviklere og rådgivningsfirmaer, specialiseret viden i hele projektfaser fra vision til virkelighed.  

 

Nye projektsamarbejder på vej

Vores kort- og landmålingstekniker, Alexander Harild Riis, har scannet et byggeri med vores håndholdte 3D-scanner, og han viste opgaven frem for de fremmødte. Mange udviklere lyttede interesserede med og kunne se en stor fordel i at bruge 3D-modellerne i projekter som grundlag til arkitekterne, især ved ældre byggerier. 


Alexander Harild Riis viser en 3D-model af et scannet byggeri frem. Foto: Geopartner

Andre fremtidige projektsamarbejder kom også på banen, og efterfølgende er der etableret samarbejde med kunder på en række nye opgaver i Hovedstaden.

 

Spændende projekter i Hovedstadsområdet

Geopartner er i fuld gang med en række spændende projekter i Hovedstadsområdet – bl.a. i Ørestaden hvor vi lige nu arbejder på fire projekter, hvor opgaverne spænder fra rådgivning til mere traditionelle landinspektøropgaver som bl.a. afsætning, udarbejdelse af deklarationer og beregning af lejemål.

På vores nye kontor på Frederiksberg har vi fokus på kompetent rådgivning. Vi rådgiver her kunder inden for projekt- og ejendomsudvikling, ejendomsjuridisk rådgivning, rettighedserhvervelse, klimatilpasning og bæredygtig byudvikling. I dagligdagen trækker vi dog også på den faglige bredde fra Geopartners øvrige kontorer landet over og særligt de to nærliggende kontorer i Lyngby og København NV, og vi kan derfor tilbyde en stærk kombination af kompetent rådgivning og traditionelt landinspektørarbejde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig, er du velkommen til at tage fat i en af vores rådgivere på Frederiksberg.


Foto: Geopartner. Arkitekter og ejendomsudviklere fra Hovedstaden var forbi til en snak med Geopartners rådgivere.

Del på: