Sønderborg Lufthavn sikrer datastruktur og AIXM 5.1-kompatibilitet
EU’s skærpede krav gør præcise geodata og AIXM-dokumentation essentielle i lufthavne. Geopartner sikrer, at Sønderborg Lufthavn lever op til de nye standarder.
I takt med EU’s skærpede krav til datakvalitet og sikkerhed er behovet for præcise og let tilgængelige data om kritisk infrastruktur blevet essentiel – også i lufthavne. For Sønderborg Lufthavn betyder dette nye krav om ajourførte geodata, struktureret opmåling og dokumentation i AIXM-format, som kan integreres med luftrumsbrugernes behov for nøjagtighed. Geopartner Landinspektører står med deres faglige ekspertise i geodata og opmåling klar til at hjælpe lufthavnen med at imødekomme de nye krav.
Fra anlægsprojekt til fremtidssikring
Samarbejdet begyndte i forbindelse med et anlægsprojekt i Sønderborg Lufthavn, hvor Geopartners landinspektør, Erik Bay, ledte opmålingen. Dette satte gang i et samarbejde, hvor Geopartner med deres tekniske ekspertise kan hjælpe lufthavnen med at sikre overholdelse af de nye standarder, som vil være nødvendige for at opretholde drift og sikkerhed.
Opmåling og datahåndtering i overensstemmelse
Samarbejdet mellem Geopartner og Sønderborg Lufthavn indebærer både opmåling, datahåndtering og datadistribution. Til selve datahåndteringen og datadistribueringen anvendes Geopartners egen webGIS-løsning Map Connect.
Map Connect er en dynamisk og skalerbar platform, der gør det muligt at konvertere opmålingsdata direkte til AIXM 5.1-format. Med denne løsning kan Sønderborg Lufthavn opretholde nøjagtige og opdaterede aeronautiske data, som er i overensstemmelse med europæiske standarder. Systemet gør det let at dele data med service providere som Naviair og det sikrer, at alle data til enhver tid er både transparente og sporbare.
Geopartner leverer tryghed og overblik
Som en af de første lufthavne i Danmark, har Sønderborg Lufthavn indgået en aftale med Geopartner om en løsning, der både lever op til dagens krav og er forberedt på fremtidens.
– Vi skaber tryghed for lufthavnen ved at sikre, at deres data er fuldt ajourført og tilgængelige i AIXM-formatet – og dermed klar til næste skridt, fortæller Asger Nielsen, landinspektør hos Geopartner og certificeret ved Eurocontrol.
Geopartner har allerede foretaget størstedelen af opmålingen, så når alt data er behandlet og konverteret, kan lufthavnen hurtigt opdatere og tilgå deres data i Map Connect uden bekymring.
Faglighed og kompetence
Geopartners know-how og brede faglige kompetencefelt gør dem til en ideel partner for Sønderborg Lufthavn.
– Det falder lige ind i vores kompetencer. Vi har et produkt [Map Connect] på hylden, som vi kan hive ned og tilpasse til lufthavnenes behov, forklarer Asger Nielsen.
En løsning som Map Connect er uundværlig, da det sikrer, at lufthavnen ikke blot får adgang til præcise data, men også har et system som nemt vil kunne udbygges til også at inkludere flere datasæt med mulighed for geografisk stedfæstelse.
Med Geopartners hjælp er Sønderborg Lufthavn et skridt foran. Løsningen giver lufthavnen muligheden for både at leve op til Trafikstyrelsens og EU’s krav samt at sikre en sikker drift.
Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at komme i gang med at bruge Map Connect. Sikring og validering af data knyttet til lufthavne og flyvepladser er via the European Union Aviation Safety Agency (EASA) et højt prioriteret fokusområde. Vi er overbeviste om, at vi med Geopartner har valgt den rette samarbejdspartner til dette arbejde.
Morten Nielsen, Safety og Compliance Manager i Sønderborg Lufthavn.
Skal vi hjælpe dig med at leve op til de nye standarder?
Landinspektør, forretningschef 3D-laserscanning & drone
Mobil +45 2869 4032
afi@geopartner.dk