Sådan får du optimalt udbytte af licenser

Mange organisationer oplever udfordringer med at styre og kontrollere forbruget af Bentley-licenser. Geopartners Bentley-rådgivere tilbyder nu et nyt licensstyringsværktøj, der med en simpel opsætning og introduktion styrer din organisations forbrug af Bentley-software.

 

Få maksimal værdi af licenser

For at få maksimalt udbytte af investeringer i Bentley-software tilbyder Geopartner som noget nyt programmet MyLicenseControl, fra det belgiske firma 4DSelect. Programmet sikrer den helt rette kombination af fleksibilitet og kontrol, som giver magten tilbage til administratoren af Bentley-licenserne. Geopartner ser flere fordele ved programmet:

 - Programmet er en virkelig simpel løsning, hvis man mangler et overblik over sit licensforbrug. Det fungerer som en portal, der tjekker adgangen til licenserne og giver indblik i forbruget helt ned på maskinniveau. Det gør, at man er sikret et kontrolleret forbrug af licenser med et meget fleksibelt set-up, siger Geopartner.

Ved at tilgå licenserne via programmet, så undgår man uventede ekstraudgifter til licensbrug. Programmet fungerer nemlig som et internetbaseret værktøj, der kontrollerer antallet af licenser i brug, op mod det antal, man har indgået aftale med Bentley Systems om. Derved får man aldrig uventede ekstraregninger.

 

Geopartner giver mere rådgivning

Geopartners Bentley-konsulenter fortæller gerne mere om, hvordan licensstyring kan være en fordel i din organisation. 

Bentley er en af de førende software-virksomheder inden for løsninger til CAD og GIS-produktion med produkter som MicroStation, Bentley Map, Powercivil samt Webløsninger. Geopartner er Bentley Channel Partner og er derfor en af få danske virksomheder, der udfører konsulentydelser, afholder kurser, og selv udvikler moduler til Bentley-software.

Læs mere om vores Bentley-ydelser her

Del på: