Partnerkreds med vokseværk

Fusioner, nye kontorer og nyansættelser af flere dygtige medarbejdere. Der har de seneste år været fart over udviklingen i Geopartner, og nu udvides partnerkredsen naturligt i takt med udviklingen - med ti nye partnere.

Partnerkreds udvides i Geopartner

Diversitet ruster til fremtiden

Som følge af udviklingen har vi oprustet på faglige kompetencer, så vi i dag er et rådgivende landinspektørfirma, der leverer professionel rådgivning inden for et bredt spænd af fagområder, som blandt andet planlægning, ejendomsudvikling og GIS. De ti nye partnere, der hovedsageligt består af landinspektører, repræsenterer et bredt spænd af kompetencer, der supplerer de traditionelle landinspektørdiscipliner.

Partnerkredsen favner nu stort set alle fagområder inden for landinspektørfaget – både de traditionelle og de specialiserede med fokus på bl.a. ejendomsudvikling, planlægning, forsyningsrådgivning, og softwareudvikling. Ydermere styrkes partnerkredsen af medarbejdere med en stærk faglighed inden for projektledelse og forretningsudvikling.

Foruden den bredere faglige sammensætning i partnerkredsen sker udvidelsen også som led i, at der de kommende år sker en naturlig udskiftning i partnerkredsen, når flere nuværende partnere går på pension. Med fornyet energi og engagement tager partnerne allerede nu hul på at arbejde med de mange nye ideer og muligheder.

Vil du være en del af en virksomhed i vækst med masser af udfordringer og karrieremuligheder?

Se vores ledige stillinger og læs mere om, hvordan du kommer med på holdet.

 

Del på: