Nyt samarbejde med Tegnestuen nørrebo frandsen

Geopartner har indgået et nyt samarbejde med Tegnestuen nørrebo frandsen – en nystartet tegnestue i Vejle, der yder arkitekt- og bygherrerådgivning til private, erhverv og offentlige bygherrer. Her skal vi fremover bl.a. levere landinspektørydelser i forbindelse med byggeprojekter.

- Vi valgte Geopartner som samarbejdspartner, da de på alle områder dækker vores behov inden for de landinspektørfaglige områder. De har kompetente landinspektører, som dækker hele landet i kraft af deres afdelinger i Jylland og på Fyn og Sjælland. Det åbner mange døre for os og gør det lettere for os at yde høj service til kunder i hele landet, fortæller Michael Frandsen fra Tegnestuen nørrebo frandsen.

Michael uddyber:

- Geopartner er langt fremme, når det kommer til digitalisering af byggeriet, og er bl.a. stærke på opmåling af eksisterende ejendomme. Med 3D laserscanninger kan de hurtigt opmåle og levere 3D modeller af eksempelvis ældre etageejendomme til tegneprogrammet Revit, og det er yderst relevant for os, da det gør projekteringsfasen både hurtigere og mere sikker, hvilket sikrer, at vi kan tilbyde både bedre priser og en sikker og komplet opmåling til vores kunder.

Vi ser frem til det fremtidige samarbejde.

Vil du vide, hvordan vi hjælper rådgivere? Se her

Del på: