Ny projektchef skal styrke forsyningsområdet

Vi styrker igen vores forsyningsteam og er glade for at kunne præsentere Nina Raahauge som ny projektchef for forsyning.

Nina kommer fra en stilling i Orbicon, hvor hun gennem 15 år har beskæftiget sig med bl.a. team- og projektledelse, opbygning af faggrupper og klimaprojekter. Disse erfaringer bringer hun med sig ind i Geopartner, hvor hun skal være med til at styrke forsyningsområdet og vores projektledelse på indre såvel som ydre linjer.

Dét kommer vores forsyningskunder til gode, som kan se frem til endnu mere kvalificeret rådgivning på forsyningsområdet.

Effektive løsninger skal kvalitetssikre data

Vi samarbejder i dag med en lang række forsyningsvirksomheder om at kvalitetssikre dataleverancer. I den forbindelse laver vi bl.a. 3D-opmålinger af forsyningers infrastruktur og sammenholder data om bl.a. afløbssystemer, TV-inspektioner og brøndrapporter. Nina skal nu være med til at formidle den effektiviseringsgevinst, som forsyninger kan opnå ved at gentænke opgaveløsningen.

Med Ninas erfaring inden for klimasikring vil hun også danne team med vores nye chefkonsulent, Karsten Vognsen, som rådgiver inden for klima, vandstande og landbevægelser. Læs hvordan det giver fordele for forsyninger her

Har du tilmeldt dig vores forsyningstemadag d. 21. september i Middelfart? Her har du også mulighed for at hilse på Nina. Har du ikke mulighed for at deltage, er vi også altid klar med en kop kaffe – ganske uforpligtende.

Del på: