Ny ejerlejlighedslov er vedtaget

Den 9. juni 2020 blev den nye ejerlejlighedslov vedtaget i folketinget med virkning fra. 1. juli 2020.

Ny ejerlejlighedslov 2020

Med vedtagelsen er en nyskrevet og tilpasset ejerlejlighedslov på plads. Den nye lov giver øgede muligheder for opdelinger af ejendomme, der tidligere ikke har kunnet opdeles.

Kvalitetskravene til boliger er forenklede, så de forskellige arealkrav er bortfaldet, og varmetabskravene læner sig op ad nutidens standard, nemlig energimærkningen.

Øgede muligheder i den nye lov:

Maks. 2 boliger – men nu også erhverv

Den nuværende ejerlejlighedslov er restriktiv, når det kommer til ejendomme med boliger, opført før 1966. Disse ejendomme kan alene opdeles, hvis bygninger opført før 1966 alene indeholder 2 boliger samt evt. sædvanligt udenomsrum. Dvs. at bygninger før 1966 med både bolig og erhverv, som udgangspunkt ikke kan opdeles (bortset fra 80/20 ejendomme og fredede bygninger).

Den kommende lov holder fast i begrænsningen med maksimalt 2 boliger pr. bygning, men må nu gerne indeholde erhverv, som fortsat kan opdeles.

Ejendomme opdeles i sin helhed

Den nuværende ejerlejlighedslov indeholder bestemmelser om, at ejendomme skal kunne opdeles i sin helhed. Der er situationer, hvor ejendomme består af flere bygninger, og hvor en af bygninger ikke kan opdeles, f.eks. på grund af en ældre beboelsesbygning fra før 1966 med tre eller flere boliger. I en sådan situation vil denne beboelsesbygning ”spærre” for, at man kan opdele øvrige bygninger på ejendommen i ejerlejligheder, til trods for at bygningerne ville kunne opdeles, hvis man udstykkede dem til en selvstændig ejendom.

I den kommende lov er der skabt mulighed for, at bygninger som ikke ellers ville kunne opdeles, kan opdeles som én samlet ejerlejlighed (udlejningsejendom med flere boliger), hvorved de øvrige bygninger på ejendommen, kan opdeles efter lovens forskrifter.

Det samme gør sig gældende i blandet bolig og erhverv, hvor den kommende lov giver mulighed for, at alle boliger i en bygning kan opdeles som én ejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles, mens erhvervet kan opdeles til selvstændige ejerlejligheder.

Det med småt

Med de nye muligheder følger også stramninger. Kvalitetskravene er ændret og forenklet, således at de tidligere specifikke krav om størrelser på bad og køkken, samt boligers minimumsstørrelser, varmt vand osv. er bortfaldet. I stedet skal boliger opført før 1. juli 1966 nu opfylde funktionskravene i bygningsreglementet 2015. Intentionen er, at hvis det er velfungerende som bolig, så opfylder det kravene.

Dog er varmetabskravene strammet op, så det ikke længere skal svare til det gamle bygningsreglement fra 1972 men i stedet kobles på det mere nutidige energimærknings-begreb. Boligerne skal med den kommende ejerlejlighedslov leve op til en energiramme svarende til energimærke D, hvilket svarer til varmetabskravene fra Bygningsreglement 08. Dermed er der sat øgede krav til boligernes energikrav, hvilket kan være en løftestang for energiforbedringer i boligmassen.

Overgangsperiode mellem eksisterende og ny ejerlejlighedslov

Den nye lov træder i kraft d. 1. juli 2020. Hvis man har en ejendom, der enten er i færd med at blive opdelt, eller man ved, at den vil falde for eksempelvis det nye varmetabskrav, så kan det stadig nås at få ejendommen opdelt efter den nuværende ejerlejlighedslov. Der er en overgangsperiode fra 1. juli – 31. december 2020, hvor de nuværende bestemmelser kan anvendes under forudsætning af, at der forud for lovens ikrafttrædelse er udstedt byggetilladelse til forhold, der muliggør opdeling, eller at der er ansøgt om fornøden attest på de hidtil gældende kvalitetskrav.

Hvis du er i tvivl om mulighederne i den nye ejerlejlighedslov, så kontakt os for en nærmere afklaring.

Kontakt

Andy Klarholt
Landinspektør, partner
Mobil +45 5054 5352
akl@geopartner.dk