MapCentia og Geopartner indgår samarbejde

MapCentia og Geopartner indgår samarbejde, inden for internetbaserede kortløsninger, WebGIS, til forsyninger, kommuner og andre brancher. Samarbejdets styrke ligger i muligheden for at positionere en nyere open source baseret kortløsning til særdeles attraktive vilkår og priser.

 

Skræddersyede løsninger efter behov

Open source tilgangen til software, hvor softwaren er frit tilgængelig for alle, vinder frem over alt. Også inden for WebGIS, hvor en af foregangsmændene er grundlægger af MapCentia, Martin Høgh. De seneste fem år har MapCentia udviklet den open source baserede WebGIS platform, GC2. En platform der kan anvendes til publicering af kort på internettet, mulighed for at kombinere kort med andre data og udførsel af geografiske analyser. 

- Hver enkelt bruger af WebGIS har forskellige behov. Med GC2 som grundlag har vi mulighed for at skræddersy en løsning til den enkelte bruger, med lige præcis de komponenter der er brug for, fortæller Martin Høgh.

 

Hurtig problemløsning og nemt at bruge

Udover at være tilgængelig for alle, betyder open source at alle med de rette kompetencer kan udvikle på den enkelte software. Ifølge Martin Høgh er det en klar fordel: 

- Softwaren kan opdateres hurtigt og udvidelser kan implementeres og sættes i drift fra dag til dag. Tidligere skulle man måske vente seks måneder på den næste version af et program for at få løst et problem.

Martin Høgh har selv arbejdet som byplanlægger og platformen udspringer fra de erfaringer han gjorde sig her: 

- GC2 er udviklet med fokus på slutbrugeren og er derfor nemt og intuitivt at komme i gang med, fortæller han.

 

Attraktive og konkurrencedygtige løsninger

Samarbejdet mellem Geopartner og MapCentia betyder ifølge GIS konsulent ved Geopartner Lars Klindt, at man kan levere hele paletten af ydelser inden for WebGIS, lige fra implementering, projektstyring og udvikling af en skræddersyet løsning og til drift, support og hotline.

Lars Klindt har da også store forventninger til samarbejdet: 

- Vi forventer at kunne supplere hinanden og levere stærke løsninger der funktionelt er på niveau med de større kommercielle løsninger, men til en helt anden kostpris for kunden, fortæller han.

Er du interesseret i at høre hvordan vi kan hjælpe dig med en open source WebGIS løsning, så kontakt GIS konsulent Lars Klindt

Del på: