Kom til gå-hjem-møde i København

Geopartner og Bentley inviterer arkitekter og andre interesserede til gå-hjem-møde om scanning og modellering.

Scanning og modellering er populært som aldrig før, og ny teknologi sætter konstant nye rammer for, hvad man kan opnå med scanning og visualiseringer. Mandag d. 5. oktober kan du blive klogere på, hvad den nyeste teknologi kan anvendes til, og hvilke nye muligheder detaljerige visualiseringer giver. Geopartner har i foråret lavet en fuld scanning udvendigt og indvendigt af Hotel Nyborg Strand, som billedet viser. Med rigtig gode resultater. 

Denne eftermiddag kan du møde Geopartners projektchef for scanning og modellering, Morten Thoft, der vil fortælle om Geopartners gode resultater med scanning og modellering og demonstrere en scanning.

- Udviklingen går rigtig stærkt, og det er vores erfaring, at flere og flere arkitekter og ingeniører begynder at arbejde i 3D-modeller, så derfor er det vigtigt for os at være på forkant med udviklingen. Derfor glæder vi os til at fortælle og demonstrere, hvad vi kan med den nye teknologi, og ikke mindst udveksle erfaringer med deltagerne, siger Morten Thoft, projektchef i Geopartner.

Du vil også møde Dan Cutler fra Bentley. Dan Cutler er specialist inden for bearbejdning af punktskyer og kommer oprindeligt fra firmaet Pointools. Dan er en af de bedste inden for feltet punktskymodellering, og han vil denne eftermiddag vise, hvordan værktøjet Pointools hurtigt bearbejder punktskyer og laver flotte visualiseringer. Han vil også fortælle om ProjectWise, som er en mulighed for styring af sine CAD tegninger og andre dokumenter, samt integrere data til bl.a. Revit.

Vi glæder os til at se dig!

 

Hvor og hvornår?

Mandag d. 5. oktober.

Hos AG5 – ArkitektGruppe 5, Ryesgade 23, 2200 København N.

Gå-hjem-mødet er gratis og du kan tilmelde dig ved at kontakte Morten Thoft, Geopartner, på mail mot@geopartner.dk

Se invitationen her.

Du kan også læse mere om 3D scanning her, eller hvordan vi kan hjælpe dig som arkitekt her.  

Del på: