Klimapark i Lemvig – fra idé til mulig gennemførelse

– Skal vi omstille til mere grøn energi, så er man nødt til at gøre noget. Det kommer ikke af sig selv – solcelleanlæggene eller vindmøllerne skal jo være et sted…

Sådan udtaler Bent Hulegaard Jensen, landinspektør i Geopartner Landinspektører og projektleder for Geopartners opgaver på projektet Nees Hede Klimapark, som pt. er under planlægning i Lemvig Kommune. Det er sagt som et udtryk for respekt for både Lemvig Kommune og projektudvikleren Skovgaard Energy, som begge i høj grad er villige til at ’gøre noget’ og på nytænkende vis bidrage til at øge produktionen af grøn energi i Danmark. 

Nytænkende kommune og projektudvikler

Lemvig Kommune har med deres klimahandlingsplan fra 2021 et ønske om at øge den i forvejen store produktion af grøn strøm i kommunen. I 2021 producerede man i kommunen dobbelt så meget grøn strøm, som indbyggerne selv brugte. Og frem mod 2030 er det målsætningen, at produktionen af grøn energi i kommunen skal mere end fordobles. Området har allerede en styrkeposition indenfor grøn energi, men med begrebet ’Klimaparker’, hvor store solcelleanlæg kombineres med eks. nye naturområder, skovrejsning og lokaludvikling, er det hensigten særligt at fremme solenergi.

Et af de store solcelleprojekter, som pt. er under planlægning som klimapark, er Nees Hede Klimapark. Projektet ejes og udvikles af Skovgaard Energy.

Projektet Nees Hede Klimapark

Nees Hede Klimapark omfatter et større landområde på ca. 400 ha, som udtages af traditionel landbrugs­drift, og i stedet etableres skovrejsning og solcelleanlæg i området. Efter planen skal der opsættes solceller på ca. 264 ha og etableres ny skov på ca. 136 ha. Arealerne er ikke endelig på plads, da projektet stadig er under udvikling. Rundt om solcelleanlægget, hvor den nye skov ikke camouflerer, etableres beplantningsbælter til visuel afskærmning. I den vestlige del af området kommer et udsigtstårn.

Idéen med at lave en klimapark er, at man både producerer grøn strøm og skaber et landområde uden belastning fra pesticider. Dvs. noget skadeligt for miljøet fjernes (gødskning) og erstattes med noget miljøgavnligt i form af grøn energiproduktion og skov, hvor skoven bidrager til CO₂ reduktion, fordi træer binder CO₂.

Bent Hulegaard fra Geopartner Landinspektører udtaler om projektet:

– Projektet lever direkte op til mange af ønskerne, som er formuleret i Lemvig Kommunes beskrivelse af en klimapark: Der rejses skov, som camouflerer solcelleanlægget, giver rekreative muligheder og understøtter biodiversitet og klima. Området går fra intensiv dyrkning til ekstensiv udnyttelse, hvorved der frigives arealer med naturpotentiale til gavn for flora og fauna. Og der rejses et udsigtstårn til glæde for lokalbefolkning og besøgende. Det er meget stærkt.

Og faktisk er projektet tænkt endnu videre. Parterne i projektet arbejder på, om man kan omlægge eksisterende dræn i området og supplere dem med grøblerender til opsamling af overfladevandet. Det ville mindske okkerudledningen til den nærliggende Byn sø og understøtte biodiversiteten, klimaet og et godt vandmiljø, som også er nævnt som mulige og ønskelige gevinster ved etablering af en klimapark.

Der er mange interessenter, som skal kunne acceptere dette – eks. naboerne, som typisk er landbrug, det lokale pumpelag osv. Så det er indtil videre en hensigt, som parterne arbejder med, og som Lemvig Kommune og Skovgaard Energy er interesserede i at tænke ind, hvis der kan opnås tilslutning.

Strøm til mange husstande – kræver transport af el rundt i landet

Solcelleanlægget på Nees Hede forventes at producere 200.000 MWh årligt, hvilket svarer til forbruget i ca. 50.000 husstande. Og strømmen skal udbydes på elnettet til alles glæde. Det kræver dog, at strømmen fra Nees Hede transporteres til et sted, hvor det kan deles på det danske elnet. Bent Hulegaard ser en generel udfordring på det punkt:

– Danmark står overfor en nødvendig infrastrukturafklaring og plan for, hvordan vi kan få transporteret strøm fra de mange solcelleanlæg rundt i landet via elnettet. Der skal etableres rigtig mange ledninger i jorden i forbindelse solcelleanlæggene, så man kan transportere strømmen til tilslutningspunkter – da man ikke kan lagre energien lokalt. Der er i øvrigt også store lokale udsving i produktionen, for når solen skinner, producerer solcelleanlægget rigtig meget strøm. Kommer der en sky, så stopper produktionen.

I Nees Hede Klimapark projektet vil der f.eks. skulle etableres et jordkabel over en strækning på 15-16 km til Volder Mark for nettilslutning af solcelleanlægget til transformerstationen der. Geopartner er med ind over planlægning af jordkablet.

Planlægningsfasen skal afdække muligheder for gennemførelse af projektet

Nees Hede Klimapark er et kæmpe projekt, men det gælder generelt for solcelleanlæg, at man ikke bare kan placere dem hvor som helst, og planlægningsfasen er derfor afgørende for projektet.

Geopartners arbejde består således i at afdække mulighederne for, hvor man kan etablere et solcelleanlæg af den størrelse i det åbne land – i dette tilfælde på Nees Hede. Det skal afklares, hvilke bindinger der er i forhold til Skovloven og Naturbeskyttelsesloven – eks. af §3 områder og skovbyggelinjer, som man skal tage hensyn til. (Aktuelt skal der f.eks. søges dispensation i forhold til skovbyggelinjer, da en del af projektområdet er omfattet af det). Det fornødne plangrundlag skal tilvejebringes – det vil sige lokalplan og tillæg til kommuneplan skal udarbejdes. Ligesom Geopartner bistår med at tilvejebringe materiale til den nødvendige miljøvurdering.

– At skabe det fornødne plangrundlag er en kæmpe opgave, oplyser Bent Hulegaard. Det lyder kort, når man skriver en enkelt sætning, men det at lave en lokalplan kan sagtens tage et år, før den er endelig godkendt i det kommunale system, og før etablering af anlæg kan igangsættes…

Den politiske proces er en forudsætning for godkendelse

En lokalplan er et politisk dokument – og fører derfor til en politisk proces.  Projektlederen beskriver planprocessen således:   

– Først er der en for-offentligheds-høring, hvor alle kan komme med idéer. Så laver vi selve planarbejdet, hvorefter planen skal foreløbig vedtages rent politisk – det vil sige, den skal godkendes af Teknik og Miljø Udvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet. Herefter er der en offentlig høringsperiode på min. 8 uger, hvor alle – dvs. borgere, offentlige styrelser og interesseorganisationer mv. kan komme med indsigelser, som skal behandles efter udløbet af høringsfasen. Det kan føre til ændringer af lokalplan og/eller projektet – hvorefter de samme politiske udvalg og Byrådet skal godkende planer og projekt endeligt.

Status på Nees Hede Klimapark er, at Geopartner den 30. maj 2022 på vegne af Skovgaard Energy og projektet har afleveret det første udkast til lokalplan og kommuneplantillæg til Lemvig Kommune samt to miljøvurderings­rapporter – en vedr. planerne og en vedr. projektet. Det vil afføde en dialog med Planafdelingen i Lemvig Kommune og sandsynligvis nogle tilretninger, som foretages i samarbejde, inden planerne for projektet skal igennem den første politiske behandling.

Reaktioner fra borgere og andre interessenter

For projektleder Bent Hulegaard er det meget spændende at aflevere planerne og høre reaktionerne:

– I så store projekter kan det næsten ikke undgås, at der er modstand fra nogle lodsejere og borgere, som mener, at projektet er for omfattende. At det fylder for meget i området eller ødelægger landskabet. Det tager man selvfølgelig alvorligt og imødekommer i projektet, hvor man kan. På det stadie, hvor projektet er nu, betyder det, at der stadig er en risiko for, at projektet ikke bliver gennemført, hvis indsigelserne er så voldsomme, at lokalplanen ikke kan vedtages. Men der er heldigvis også mange borgere og organisationer, der er begejstrede for, at sådan et projekt gennemføres, og som er stolte af at bo i en kommune, der bidrager til den grønne omstilling.  

Der er naturligvis måder at involvere borgere og lodsejere i området ud over høringsfasen. I dette projekt holdt man et borgermøde for ca. 1½ år siden, hvor Geopartner deltog.

Forventet tidshorisont for gennemførelse af projektet

Hvor lang er så tidshorisonten for sådan en klimapark fra idé til færdigt projekt?

– Alt i alt kan der faktisk gå 5-6 år, fra projektet startes op som en idé, til det er helt gennemført. Alene fra idé til det nødvendige plangrundlag foreligger, går der typisk et par år. Men det giver kun projektudvikleren mulighed for at gennemføre projektet. Derefter skal der indhentes byggetilladelse, anlæg og skov skal etableres, paneler skal indkøbes og monteres, camouflerende beplantning skal etableres, og der skal etableres nettilslutning. For Nees Hede Klimapark projektet betyder det, at der kan gå yderligere 3-4 år, indtil projektet er helt realiseret, vurderer Bent Hulegaard.

Geopartner Landinspektører har efterhånden været med i mange større solcelleprojekter og gennemført mange lokalplaner omhandlende grøn energi, så der er stor erfaring at trække på med at tilvejebringe plangrundlaget, så projekterne kan gennemføres.

Projektlederen ser sin rolle i planarbejdet som en form for ambassadør, der skal få interesserne i et projekt til at mødes:

– Vi er forbindelsesleddet mellem kommunen, som er planmyndighed, og projektudvikleren, som har alle idéerne og gerne vil have dem gennemført. Vores opgave er, under hvilke vilkår kan idéerne gennemføres…? Ud over de lovmæssige hensyn, er der altid mange interesser, der skal gå op i en højere enhed – projektudviklers interesser, ønsket om grøn energi, naturhensyn, landbrugets interesser, beboernes/borgernes interesser, og kommunens hensigter og planer osv. Der er altid nogle kompromiser, som må indgås, for at et projekt kan realiseres. Og vi skal få interesserne til at mødes og skabe grundlaget for, at projektet kan lykkes – til alles tilfredshed. Det er det, som er så spændende, slutter projektleder Bent Hulegaard.

Planarbejdet i så stort et projekt kan planlægningsteamet i Geopartner Landinspektører ikke klare alene. Ud over et tæt og godt samarbejde med Skovgaard Energy og Lemvig Kommune, har man i projektet også samarbejdet med: PlanPlus, Mio Schrøder, som laver konsekvensrapporter og miljøvurderings­rapport incl. biologiske forhold for projektet. Og med Stokvad ingeniørerne, som regner på vandets vej i området.