Jordfordeling handler ikke kun om objektive kriterier

- der er mange hensyn og mange ender, der skal nå sammen

Jordfordeling – i særdeleshed den multifunktionelle – er meget oppe i tiden som et middel til øget bæredygtighed. Jordfordeling giver nemlig mening for både miljøet, klimaet, den enkelte landmand og borgerne.

Ved Ølsted Å, som løber i området mellem Horsens og Hedensted, er et jordfordelingsprojekt i gang, som Geopartner er projektleder for. I dette tilfælde er der tale om et vådområdeprojekt, som handler om at mindske kvælstofudledningen til Horsens Fjord. Det drejer sig om 70 ha jord langs åen, som skal tages ud af landbrugsdrift, og der er ca. 25 berørte lodsejere med i alt 35 ejendomme beliggende i de to kommuner Horsens og Hedensted. Målet er en kvælstofreduktion på 8.700 kg. N (kvælstof) pr. år. Det er Naturstyrelsen, som har igangsat projektet.

Som en del af projektet skal Ølsted Å genslynges, dræn skal kappes, og arealer overrisles, så den biologiske proces igangsættes, hvor nitrat i vandet omdannes til frit kvælstof.

– Det lyder meget teknisk og kompliceret, men den vigtigste forudsætning for, at projektet overhovedet kan lykkes, er at få indgået aftaler med de mange lodsejere, så jorden til projektet tilvejebringes ved bytte og/eller kompensation til lodsejerne, udtaler Ricky Weissenborn, som er landinspektør i Geopartner og ansvarlig landinspektør i jordfordelingsprojektet.

Fakta om jordfordelinger

I dag er jordfordelinger ofte initieret af kommunerne eller Naturstyrelsen som led i et natur- eller miljøprojekt

Jordfordelinger kan dog også finde sted imellem lodsejere eks. for at opnå bedre arrondering og dermed mere effektiv drift samt mindre transport med store landbrugsmaskiner på vejene.

Og Ricky Weissenborn ved, hvad han taler om, for han har meget stor erfaring i jordfordelings­projekter og har bl.a. gennemført danmarkshistoriens største jordfordeling i én kendelse – nemlig 231 arealer, der skiftede ejer på samme tid…  Så stort er dette projekt ikke, men der er stadig meget, der skal falde på plads.

– Efter et fælles informationsmøde for alle lodsejere og projektmager (Naturstyrelsen) har vi gennemført vurderingsforretning i området med en gruppe bestående af et lodsejerudvalg, samt planteavlskonsulenter og en vurderingssagkyndig fra Landbrugsstyrelsen. Ved vurderingsforretningen blev der udarbejdet en takstplan, hvor de enkelte marker langs åen takseres i forhold til hinanden til brug ved de kommende forhandlinger, forklarer Ricky og fortsætter:

– Nu er vi i gang med de indledende lodsejerforhandlinger, som heldigvis er meget konstruktive. Via dialog og afklaring af ønsker og behov skal vi finde det nødvendige jord til projektet.

Lodsejerforhandlinger kan også afdække stridigheder

Selve planlægningsarbejdet er den tunge del af projektet og udgør typisk 90% af arbejdet. Ud over lodsejerforhandlinger i flere tempi, skal der gennemføres omfattende ejendomsstrukturanalyser for at afdække, hvem der ejer hvad, og hvilke marker der drives af hvem. Dette er nødvendigt for at kunne vurdere, hvordan jorden fordeles mest hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsdriften samt udtagning af de nødvendige jorde.

– Det handler ikke kun om objektive kriterier, funderer Ricky Weissenborn. Helt naturligt er der også rigtig mange følelser forbundet med jordbesiddelser, som ofte har været i familiens eje i flere generationer. Der kan også ligge mangeårige stridigheder begravet, som man skal agere i forhold til. Hvis jeg kommer med en objektiv betragtning, kan jeg uforvarende havne lige midt i en nabostridighed og dermed en stor bunke dynamit. At få alle ender til at nå sammen og lodsejere til at være indbyrdes tilfredse er i høj grad et taktisk håndværk – og faktisk næsten en kunst, som ikke automatisk følger med et eksamenspapir som landinspektør…

Undervejs i processen hjælper Ricky Weissenborn også lodsejerne med kommunikationen til panthaverne (Realkredit), da det kan være kompliceret i jordfordelingssager, særligt hvis en lodsejer har flere ejendomme…

Når planlæggeren har den færdige jordfordelingsplan på plads, indsendes den sammen med en økonomisk oversigt, der viser de økonomiske konsekvenser for hver ejendom, til Landbrugs­styrelsen, som har den formelle udstykningskontrol, og som udarbejder kendelsesdokumentet.

På kendelsesmødet, hvor alle interessenter er inviteret, behandles jordfordelingsplanen af jordfordelingskommissionen. Hvis Jordfordelingskommissionen godkender planen og kendelsesdokumentet, er selve jordfordelingen i mål, og den omfattende matrikulære berigtigelse, som er en af Geopartners kernekompetencer som landinspektører, kan gennemføres.

Først når  kendelsesdokumentet er godkendt af jordfordelingskommissionen, og øvrige lodsejeraftaler er på plads, kan det egentlige arbejde med detailprojektering af projektet og det fysiske arbejde i området gå i gang.

Multifunktionel jordfordeling gennemføres også i Geopartner

Multifunktionel jordfordeling er som begreb meget omtalt og går ud på, at man ved jordfordelingsprojekter inddrager flere hensyn – herunder hensynet til biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv, kulturarv og landdistriktsudvikling. Staten har afsat 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling i 2020-2022.

Geopartner Landinspektører udfører også multifunktionel jordfordeling:

– Multifunktionel jordfordeling er meget oppe i tiden, og Geopartner bistår naturligvis også ved disse projekter, udtaler Ricky Weissenborn og fortsætter:

– Faktisk tager vi i alle jordfordelingsprojekter en række af de samme hensyn og tilgodeser særlige interesser – herunder adgangsveje for offentligheden, natur-og miljømæssige, kulturelle og foreningsmæssige hensyn mv. Vi er vant til den balancegang rent forhandlingsmæssigt for at honorere alle krav. Det nye og positive er, at begrebet har fået sin egen bekendtgørelse, slutter Ricky Weissenborn og glæder sig til at gennemføre mange flere jordfordelingsprojekter i fremtiden.

Geopartner Landinspektører gennemfører jordfordelingsprojekter fra A-Z og hjælper både myndigheder og private.

Jordfordeling kan opdeles i flere typer

• Jordfordeling ved kritisk infrastruktur. Eks. motorveje. Der SKAL de berørte lodsejere gå af med noget jord eller fordele jorden efter ekspropriationslignende vilkår.
• Natur- og miljøprojekter, hvor (primært) kommuner eller Naturstyrelsen ønsker et projekt gennemført  – ofte af disse typer: Lavbund (udtages af drift), kvælstof- eller fosforbegrundet (udlægning til vådområde eks. tæt på vandløb), skov…
• Jordfordeling begrundet i arrondering. Gennemføres frivilligt mellem landmænd, som kan opnå mere effektiv drift til gavn for deres forretning samt miljøet.