I Odense ønsker man at få styr på vandmassernes forventede påvirkning
Data indsamlet med radarreflektorer sammenholdt med vandstandsdata skal klæde Odense Kommune på i forhold til korrekt beslutningsgrundlag for oversvømmelsessikring
Fremsynede medarbejdere i Odense Kommune, Gert Laursen fra Natur og Klima samt Sten Frandsen fra Digitalisering og Data, havde i forvejen leget med tilgængelige satellitdata og undersøgt, hvordan landbevægelser så ud til at påvirke udsatte steder i byen – eks. omkring Stige Ø, Odins Bro og i Seden Strandby. De fandt voldsomme sætninger, og var derfor interesserede i at få nøjagtige målinger og forudsigelser af, hvordan landbevægelser og vandstandsstigninger vil indvirke på hinanden i kommunen i de kommende år.
Radarreflektorer skal overvåge sætninger af digerne
Det er baggrunden for, at Karsten Vognsen, som er forretningschef i Geopartner Inspections, og hans team har fået en stor og spændende opgave med opsætning af 8 radarreflektorer i Odense til indsamling af satellitdata for landbevægelser og efterfølgende databehandling – primært som overvågning af kritiske oversvømmelsesområder i byen.
– Odense Kommune havde i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt fjernet sommerdiger og etableret nye diger med en sikringshøjde på 2,30 m til sikring mod oversvømmelse af bebyggelsen mod øst i Seden Strandby. Med deres viden om landbevægelser vidste de godt, at den bløde bund i området gav risiko for sætninger, så de kontaktede os for at høre, om vores radarreflektorer kunne overvåge sætninger af digerne. Vi satte os sammen og blev enige om at opsætte 8 radarreflektorer til indsamling af satellitdata i Odense, fortæller Karsten Vognsen om radarreflektorernes rolle under det EU-finansierede naturgenopretningsprojekt Reconnect.
De 8 radarreflektorer, som er opstillet i marts/april 2022, er fordelt med 3 stk. i Seden Strandby, som skal måle både digernes og terrænets bevægelser, 1 stk. ved to vandstandsmålere ved Odense Lystbådehavn, samt 4 radarreflektorer placeret i randområdet til Odense By.
I praksis omregnes de indsamlede satellitdata til lokale landhøjder og -bevægelser for hvert område, hvor der er opstillet en radarreflektor. Det med de valide højder, som man relaterer vandstand og landbevægelser til, er et brændende fokus for Karsten Vognsen:
Reflektorerne inde i landet er opstillet i stabile referenceområder, så man kan relatere målinger fra udsatte områder, til dem.
– Det handler om at fastslå de absolutte størrelser på sætningerne i Odense, forklarer Karsten Vognsen og fortsætter – Absolut betyder her, at vi kan forbinde data for land og vand med nøjagtighed og fremskrive forskellige oversvømmelsesscenarier.
– Valide højder er en mangelvare i dagens Danmark. Fikspunktnettet, som man bruger til at fastslå ’nøjagtige’ højder, er nærmest faldet fra hinanden landet over på grund af manglende vedligeholdelse. I Odense er mange koter på højdefikspunkterne helt tilbage fra 40’erne, og derfor ikke up to date. Mange af fikspunkterne har simpelthen sat sig, så de ikke kan bruges. Det gælder generelt mange steder i landet, at den traditionelle GPS-måling kan have en fejlmargin på +/- 5 cm. Det er helt umuligt at anvende det til fremskrivninger og troværdigt beslutningsgrundlag, fastslår Kasten Vognsen.
– Det er her, radarreflektorerne kommer til deres ret som dataindsamlingsmetode, forklarer han:
– De opsatte radarreflektorer i stabile områder inde i landet og ved vandstandsmålerne ved lystbådehavnen, kommer til at fungere som basestationer og referencepunkter for alle øvrige målinger i Odense. Vi kalder dem dynamiske fikspunkter, fordi vi løbende kalkulerer og tilpasser deres koter og relaterer de øvrige indsamlede data i forhold til det – eks. refleksioner fra bygninger og fra de øvrige radarreflektorer i de mere udsatte områder. På den måde får vi meget nøjagtige koter (målt i relation til den fælles reference DVR90) og beregnede landbevægelser, så vi på troværdigt grundlag kan screene for sætningsrisici ud i fremtiden.
Geopartner Inspections har også udarbejdet en terrænmodel med brug af drone, som sammenholdes med den GPS, som er påmonteret radarreflektoren. Det giver et meget nøjagtigt grundlag for udarbejdelse af terrænmodeller.
Validt beslutningsgrundlag
Ved at sammenkæde terrænmodel og landsætninger, eller konkret digernes eventuelle sætninger, nu og i fremtiden, med lokale vandstandsdata/forventet vandstandsstigning, kan Karsten Vognsen og hans team forudsige, hvor og hvornår oversvømmelsesrisikoen bliver et problem, der kræver handling.
– Ud fra et validt datagrundlag kan vi forudsige, hvor længe Seden Strandby eller andre områder langs Odense Fjord og Kanal er sikrede i forhold til 20 års hændelser eller 50 års hændelser for høj vandstand. Hvornår skal vi forstærke kystsikringen, eller hvornår skal vi bygge ovenpå digerne, hvis vi vil undgå oversvømmelse. Vi kan hjælpe Odense Kommune med at forudsige, hvornår og i hvilke konkrete områder de skal sætte ind.
Odense Kommune kan dermed, ud fra de valide målinger og fremskrivninger, udarbejde en plan med rettidige handlinger til sikring mod fremtidige udfordringer relateret til vandstandsstigninger og landsætninger.
– Det er klart, det giver stor værdi, når de økonomiske investeringer, som er forbundet med løbende oversvømmelsessikring, er baseret på et validt, databaseret beslutningsgrundlag, glæder Karsten Vognsen sig over.
Dataindsamlingen er i gang – perspektiverne er store
De opstillede radarreflektorer begyndte deres dataindsamling i april 2022, og den indledende databehandling viser som forventet, at Odense er et levende område rent landbevægelsesmæssigt.
Karsten Vognsen ser stor værdi for Odense Kommune i det valide beslutningsgrundlag, som de opstillede radarreflektorer kommer til at bidrage til. Kommunen bliver blandt andet i stand til at:
- forudsige vandets veje – og hvor disse kan give anledning til problemer
- sikre infrastruktur og aktiver over og under jorden, hvilket beskytter anlægsinvesteringer
- planlægge tilstandsbaseret vedligehold, som sparer og optimerer vedligeholdelsesomkostninger
– I en tid, hvor der er pres på økonomien i vores samfund, skal vi bruge pengene fornuftigt og på et oplyst grundlag. Det kommer Odense Kommune til at kunne gøre med det her projekt, som jeg godt tør kalde nøglen til innovativ oversvømmelsessikring, funderer Karsten Vognsen og kommer med en afsluttende kommentar:
– Odense Kommune får langt mere nøjagtige oversvømmelsesmodeller og udpegelse af de områder, hvor de skal have skærpet opmærksomhed. De bliver i stand til at lave de rette investeringer på det rette tidspunkt til beskyttelse af mennesker, dyr og ejendomme. Og så er det både billigere og bedre at forebygge, inden ulykkerne sker…
Fakta om kortlægning af landbevægelser med InSAR
Ved hjælp af data indsamlet med radar (SAR) kan man foretage præcise målinger af jordens bevægelse fra satellit eller jordbaserede stationer. Ved hjælp af en særlig teknik, benævnt InSAR, sammenholdes en serie af gentagne radarbilleder over tid og herigennem beregnes forskydninger i terrænet eller af infrastruktur. Resultatet er en kortlægning af landbevægelser, især i bebyggede områder. Da måling med satellitter kan give en meget høj dækning i form af tætliggende målepunkter, er det oplagt at supplere manuelle opmålinger med eksempelvis GPS og nivellement med satellitbaseret kortlægning. Kilde: SDFI – Kortlægning af landbevægelser fra satellit
Kontakt mig:
Landinspektør, forretningschef 3D-laserscanning & drone
Mobil +45 2869 4032
afi@geopartner.dk