Hvad sker der, når vi giver jorden tilbage til naturen?

Radarreflektorer leverer data til stort projekt:

Eksempel på radarreflektor

Hvad sker der med økosystemet i et drænet tørveområde, når vi igen overlader det i naturens vold – for eksempel i forhold til emission af drivhusgasser? Det stiller Aarhus Universitet skarpt på med projektet ReWet. Her skal Geopartner Inspections via radarreflektorer og tilgængelige satellitter levere centrale data, der fortæller om, hvordan jord og grundvand bevæger sig efter omlægningen i tre udvalgte forsøgsområder.

– Det handler om at finde ud af, hvad der sker med tørvejorde, når vi tager dem ud af landbrugsdrift og lægger dem tilbage til naturområder. Hvilke dynamikker udspiller sig så? For tørvejord er organisk jord, hvor der potentielt er et udslip af drivhusgasser. Hvordan undgår vi det, når vi holder op med at pumpe og dræne områder, så de kommer tilbage til en mere naturlig tilstand? Her skal der blandt andet kigges nærmere på jordens iltning, grundvandsdynamikker og jordens bevægelser. Aarhus Universitet søger en bedre forståelse af  dynamikkerne, for eksempel i forhold til øget grundvandsstand. Geopartner Inspections sætter derfor radarreflektorer op i tre forsøgsområder, der over et år indsamler helt nøjagtige data om landbevægelserne. Det skyldes en formodning om, at stigende grundvand vil betyde, at tørvejord optager vand, udvider sig som en svamp og dermed hæver sig, fortæller chefkonsulent Niels Henrik Broge, Geopartner Inspections:

– Hæver jorden sig, og hvor meget bevæger den sig? Er der sammenhæng mellem grundvandsstand, jordens opfugtning, dens bevægelser og niveau? Det er nogle af de spørgsmål, ReWet-projektet gerne skal besvare.

Sammenhænge over tid

Når Geopartner Inspections har placeret radarreflektorerne i de tre forsøgsområder, der er valgt ud, så skal der indsamles masser af nyttig data:

– Vi sætter fire reflektorer op på hver af de forskellige lokaliteter og tørvelagstykkelser, og så håber forskerne, at de kan se sammenhæng mellem tørvelagets tykkelse, bevægelse og så udledningen af drivhusgasser. Er der en sammenhæng mellem grundvandsniveau og bevægelse – og hvordan ændrer den sig over lang tid og i et kortere tidsperspektiv? siger Niels Henrik Broge og fortsætter:

– Det er et spændende projekt at bidrage til, fordi det har nogle interessante perspektiver omkring omlægningen af tørve- og landbrugsområder. Det gælder også i forhold til at indfri ambitionerne omkring en 70% CO2-reduktion inden 2030. Der er potentielt mange tørvejordsområder i både Danmark og udlandet, hvor det vil give mening at overvåge dem og indsamle data systematisk. Det vil give nogle nøjagtige målinger, man kan tage med i overvejelser omkring opskalering og præcise modeller for omlægning af større arealer.

Chefkonsulent Niels Henrik Broge Geopartner Inspections

” Det er et spændende projekt at bidrage til… også i forhold til at indfri ambitionerne om en 70% CO2-reduktion inden 2030…

Niels Henrik Broge, chefkonsulent

Et års data til et robust estimat

Med udgangen af 2021 er alle radarreflektorer etableret i forsøgsområderne. Herefter vil satellitterne indsamle data kontinuerligt med en ny satellit-billedoptagelse hver 6 dag.

– Når reflektorerne er etableret, bliver det muligt at samle data ind for hver reflektor ved hjælp af satellitbilleder. Om ca. 1 år vil vi lave de første beregninger for Aarhus Universitet. Når radarreflektorerne har indsamlet data igennem et helt år,  bliver det muligt at komme med et første bud på den mulige tilstedeværelse af årstidsvariationer, siger Niels Henrik Broge:

– Der kommer en satellit forbi jordområderne med reflektorer hver 6. dag. Det betyder, at der efter et år vil være 50+ målinger at arbejde med, hvilket giver mulighed for at foretage et robust estimat af landbevægelsen og af deres dynamik.

Kontakt:

Niels Henrik Broge
Projektchef, Geopartner Inspections
Mobil +45 4131 8534
nhb@geopartner.dk
Karsten Vognsen
Forretningschef, Geopartner Inspections
Mobil +45 5151 7351
kvo@geopartner.dk