Højesteret afgør Vintapperrampe-sagen

Hvem betaler omkostningerne, når anlægsprojekter kræver milliondyre ledningsomlægninger? Det tog Højesteret d. 19. maj stilling til, da den længe ventede dom i sagen mellem Energinet.dk og Vejdirektoratet blev offentliggjort. Højesteret frifinder Vejdirektoratet i betalingsspørgsmålet om ledningsflytninger i forbindelse med anlægsarbejdet ved Vintapperrampen. Geopartner har fulgt og vurderet Højesterets afgørelse.

 

Sagen kort

Sagen udspringer af anlægsarbejdet ved motorvejsudfletningen kaldet Vintapperrampen i Gentofte Kommune tilbage i 2012. Her kunne parterne Energinet.dk og Vejdirektoratet ikke blive enige om betalingsspørgsmålet for omkostningerne for omlægning af ledningen.

I 2013 frifandt Landsretten Vejdirektoratet, og den dom stadfæster Højesteret hermed. 5 dommere vurderede sagen i Højesteret, hvoraf tre giver vejdirektoratet medhold og mindretallet giver Energinet.dk medhold.

Baggrunden for sagen er en kombination af flere faktorer. Blandt andet har de mange infrastrukturprojekter såsom metroen, City-ringen, letbaner og udbygningen af motorvejsnettet, som har været en del af Danmarks infrastrukturudvikling, sat fokus på besparelser i det offentlige. Dertil kommer privatiseringen af dele af forsyningssektoren.

- Fordi retsgrundlaget i bund og grund har haltet bagefter, har vi set en række sager på dette område. Samlet set har det medført ny retspraksis og dermed et andet retsgrundlag, hvor nærværende retspraksis faktisk er implementeret i dele af lovgivningen, forklarer Louise Holm Kristoffersen.

Mange ledningsejere er blevet klemt på baggrund af en lang række af standarddeklarationer, som er tinglyst igennem adskillige år. De sikrer, som følge af den nye domsafsigelse, kun mod beskyttelse af ledninger i arealer, men ikke mod forandringer af arealer, der kræver ledningsflytninger. Louise Holm Kristoffersen uddyber:

- Udgiften til omlægning af ledninger har traditionelt set været betalt af anlægsmyndighederne. Men det offentliges mål om at finde besparelser har resulteret i en række sager, hvor betalingsspørgsmålet har været uklart mellem arealejer og ledningsejer på grund af uklare deklarationer.

 

Ledningsejer har betalingspligt

Højesterets dom bekræfter, at Energinet.dk har betalingspligten for ledningsarbejder ved etableringen af Vintapperrampen. Først og fremmest begrundes dommen med baggrund i manglende grundlag i deklarationen. Da betalingspligten for arealejer ikke fremgår af deklarationen, og det ikke har været muligt at dokumentere betalingspligten på anden vis, kan Energinet.dk altså ikke frasige sig ansvaret for udgiften.

Det sætter nye krav til forhandlinger forudgående for formuleringen af deklarationer, når fremtidige ledninger skal placeres.

Højesteret har taget udgangspunkt i den konkrete sags deklaration, og har dermed afgjort tvisten i den specifikke sag mellem Vejdirektoratet og Energinet.dk, og sagen sender et klart budskab til ledningsejerne.

- Højesteret påpeger, at deklarationen er uklar, og når ledningsejeren ikke kan dokumentere, at de ligger bedre end gæst, så er det ifølge Højesteret ledningsejer, der skal betale omkostningerne, forklarer Louise Holm Kristoffersen.

 

Sagens betydning for ledningsejere

Sagens afgørelse kommer ikke som en overraskelse for specialist Louise Holm Kristoffersen.

- At sagen giver Vejdirektoratet ret i betalingsspørgsmålet er selvfølgelig et ærgerligt udfald for ledningsejere generelt. Men sagen understreger blot, at ledningsejerne skal være mere fremsynede ved etableringen af ledninger, siger Louise Holm Kristoffersen.

Højesteret slår fast, at der er tale om en konkret vurdering af deklarationen. Deklarationen påviser beskyttelsesretten til ledningerne, og deklarationen afgør ikke, hvem der betaler for forandringer af arealet. Det betyder, at ledningsejerens ledning vurderes som værende gæst. Derfor henviser Højesteret til gæsteprincippet. Der er dog flere muligheder i privatretten og dem skal forsyningsselskaberne bruge, mener Louise Holm Kristoffersen:

- Jeg ser en række konkrete muligheder for ledningsejere i processen omkring ledningssikring fremadrettet. Så selvom sagen ikke har et positivt udfald for Energinet.dk og ledningsejere generelt, så understreger sagen stadig, at ledningsejerne fremadrettet kan og skal blive bedre til at udnytte forhandlingsmaximen i privatretten, siger Louise Holm Kristoffersen. 

Anden del af domsafgørelsen indebærer afgørelsen om betalingsspørgsmålet for afværgelsesforanstaltninger. Det vil sige alternative tekniske løsninger til ledningsomlægninger, så ledningsflytninger undgås. Betalingsspørgsmålet for afværgelsesforanstaltninger blev dog også afgjort til Vejdirektoratets side.

- Det lykkes ikke ledningsejerne at få ændret på retsgrundlaget og dets vilkår, men jeg ser dog stadig masser af muligheder, selvom afgørelsen er faldet ud til Vejdirektoratets side. De skal udnytte de muligheder, der er for forhandlingsprocessen og i projekteringsfasen af anlægsprojekter. Der skal tænkes langsigtet og i helheder, og der kan professionel rådgivning i forhandlingsprocessen være afgørende, afslutter Louise Holm Kristoffersen.   

 

Fakta om sagen

- Sagen omhandler betalingsspørgsmålet for ledningsarbejder i forbindelse med opførslen af Vintapperrampen i 2012. 

- Energinet.dk ankede dommen fra Østre Landsret tilbage i september 2013, som Vejdirektoratet dengang fik medhold i.

- Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. 

Foto: Vejdirektoratet

 

Læs mere om her, hvordan vi kan hjælpe dig som ledningsejer.

Del på: