Har du lyst til at blive landinspektør?

Den danske Landinspektørforening har i øjeblikket en kampagne, der skal få flere til at se mulighederne i landinspektørstudiet og de spændende opgaver, der er i en efterfølgende karriere som landinspektør. For at hjælpe med den opgave viser Geopartners landinspektør Majbrit i DSB’s magasin ”Ud & Se” en af vores droner frem, som hun til daglig anvender i sit arbejde.

I Geopartner er der mange forskellige karriereveje, der kan udforskes, og ifølge Majbrit er landinspektørfaget meget mere, end det ser ud til: ”Landinspektøruddannelsen er rigtig bred, og der er mange flere muligheder end blot at arbejde som traditionel landinspektør”, fortæller hun.

Når uddannelsen er i hus tilbyder vi en masse forskellige karriereveje både inden for traditionelle og specialiserede landinspektør- og rådgiveropgaver. Det fortæller vi meget mere om til Åbent Hus for studerende torsdag d. 19. maj i Aalborg og København, hvor vi inviterer indenfor til et kig ind i landinspektørverdenen og en snak om de mange specialer, som du kan beskæftige dig med, når du har en landinspektøruddannelse i bagagen

Læs mere fra Ud & Se-annoncen her: 

 

Tjek vores ledige stillinger her og se, om du skal være vores nye kollega. 

Kan vi hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at kontakte os.

Del på: