Har du en landinspektør gemt i maven?

Landinspektører hænger ikke på træerne. Med en ledighed på kun 0,3 procent har de en af landets laveste og behøver derfor ikke bekymre sig om arbejdsløshed, når uddannelsen er i hus. Alligevel skal virksomheder kigge langt efter landinspektører, da kun få hvert år udklækkes fra landinspektørstudiet. 

Det har vi svært ved at forstå. Ifølge vores landinspektører er der nemlig mange grunde til at overveje landinspektørstudiet som fremtidig karrierevej. Vores landinspektør Majbrit optræder derfor lige nu i en film for Den Danske Landinspektørforening, som skal få flere til at få øjnene op for landinspektørvidenskab. Se den her:

 

Et studie med muligheder

Imens karaktergennemsnittet på de populære studier stiger år for år, er årgangene på landinspektørvidenskab nemlig fortsat små. Kunne du tænke dig et godt og spændende job med store udfordringer uden risiko for at stå uden arbejde i morgen? 

For Morten Laursen, der er landinspektørstuderende og ved siden af sit studie arbejder hos Geopartner, er en af de helt store fordele ved landinspektørvidenskab de gode muligheder for at anvende teori i praksis i løbet af studietiden.

- Landinspektørstudiet er meget alsidigt, og du har masser af muligheder for at specialisere dig inden for et felt og få praktisk erfaring. Noget af det bedste er at kunne bruge teorien i praksis og overføre metoder og processer fra studiet til en konkret kundes behov, fortæller Morten.

Har du en landinspektør gemt i maven? Eller kender du en, der har? Geopartner efterspørger hele tiden flere landinspektører, og vi ansætter ofte landinspektørstuderende, allerede før de er færdiguddannede. Nysgerrig? Læs mere om, hvilke muligheder vi tilbyder landinspektørstuderende

Del på: