Glædelig jul og godt nytår

I takt med at året går på hæld, er det passende at gøre status på et forrygende 2017 og se frem mod et nyt år. 2017 har været et år med mange spændende projekter og gode samarbejder med vores kunder landet over. Vi har budt velkommen til nye kollegaer og partnere og nye strukturer har set dagens lys, så vi samlet set går styrket ud af 2017.

Vi vil slutte året af med at takke vores kunder og samarbejdspartnere for året, der snart er gået. Vi ser frem til at fortsætte de gode takter sammen med jer i 2018 og glæder os til flere spændende projekter i det nye år. 

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Tilbageblik på 2017

Har du lyst, kan du se tilbage på nogle af årets højdepunkter sammen med os her:

Igen i år har vi i Geopartner haft år med fart over feltet. Både i form af spændende projekter og samarbejder, men også med flere udviklingsprojekter og nye tiltag.

I sommeren udvidede vi partnerkredsen med ti nye partnere. Vores partnerkreds favner nu stort set alle fagområder inden for landinspektørfaget – både de traditionelle og de specialiserede 

Vi lancerede vores nye digitale forsyningscenter. Det gør det muligt for vores specialister med forsyningskompetencer at samarbejde om opgaver, uanset hvor de har til huse. Det betyder en bedre udnyttelse af kompetencer og erfaring, til fordel for vores kunder. 

Vi har været involveret i en masse spændende projekter. Vi har blandt andet hjulpet med få landets første elektriske højhastighedsbane på skinnerne og vi har bidraget til etableringen af Danmarks største havmøllepark på Kriegers Flak

Vi har været med til at lokalisere en middelalderborg i Vejle og spillet en central rolle i opførelsen af et nyt torv i Silkeborg, der hylder den lokale kunstner Asger Jorn. 

Og meget, meget mere.

Del på: