Geopartner vinder projekt for DIN Forsyning

Geopartner har i et konsortium med Powel Danmark A/S indgået aftale med DIN Forsyning vedrørende projekt ”Rådgivning om Ledningsopmåling”.

Powel Danmark og DIN Forsyning har et igangværende implementeringsprojekt vedrørende nyt ledningsregistreringssystem kaldet GEONIS, som er baseret på ArcGIS platformen fra ESRI. Den indgåede aftale om “Rådgivning om Ledningsopmåling” skal optimere og ensrette opmålingsprocessen samt sikre, at data fra marken kan implementeres effektivt i GEONIS produkterne. 

Projektet er sat i gang og koordineres med implementeringen af GEONIS således, at DIN Forsyning vil have et samlet og effektivt workflow fra opmåling i marken og helt ind i den nye registreringsplatform. Geopartner stiller med et erfarent hold til opgaven bestående af projektleder, proceskonsulenter, GIS-medarbejdere samt opmålere, der i et tæt samarbejde med Powel Danmark vil gennemføre projektet.

Læs mere om vores kompetencer inden for forsyning, og hvordan vi kan hjælpe dig, her