Geopartner sikrer opgaver på Holstebromotorvejen



Geopartner glæder sig i øjeblikket over en stor aftale med entreprenørkoncernen Arkil, der for nyligt er indgået.

Aftalen dækker over en række landinspektørydelser på anlægningen af 8,5 km motorvej samt 8 tilhørende broer fra Tvis til Aulum på Holstebromotorvejen. Blandt andet en stor faunabro, der skal sikre passage for kronhjorte og andre større dyr.

Projektet startede i foråret 2015 og strækker sig over en periode på 2-3 år. I projektperioden forventes arbejdet at udgøre op til en heltidsstilling for Geopartner.

Samarbejdet mellem Arkil og Geopartner er allerede i fuld gang.

- Vi har valgt Geopartner, da vi har brug for assistance på konkrete opgaver, og derudover har vi gode erfaringer fra tidligere samarbejde på andre projekter, fortæller projektchef i Arkil, Karsten Lægdsgaard.

Byggeriet af Holstebromotorvejen blev officielt indledt d. 19. marts, hvor transportminister Magnus Heunicke tog første spadestik på første etape af den nye motorvejsstrækning.

Geopartner samarbejder netop nu også på andre anlægsprojekter med Arkil A/S som entreprenør. Blandt andet i Svenstrup ved Aalborg, hvor et nyt vejanlæg er under opførelse

 

Mere information om projektet

Kontakt gerne Mikkel Lægsgaard Clausen, landinspektør i Geopartner, tlf.: 21833403.

Læs mere her.

Del på: