Geopartner inviterer til forsyningstemadag

Geopartner inviterer i november alle medarbejdere fra landets forsyningsvirksomheder til en spændende temadag, hvor vi sætter fokus på en række aktuelle emner.

I en tid hvor der er fokus på øget effektivitet, er det vigtigere end nogensinde at have styr på sine data, og det er ikke en let opgave! For at komme godt i mål med opgaverne, er man afhængig af dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere. Geopartner arbejder for en lang række forsyningsvirksomheder, både med traditionelle opgaver som opmåling og tinglysning, og i de senere år har vi udvidet vores aktiviteter på mange fronter.

Torsdag d. 26. november vil vi derfor inspirere jer til anvendelsen af nye løsninger, der booster opgaveløsningen, og I får mulighed for at dele jeres erfaringer og viden.

Vi stiller skarpt på en række konkrete emner og spørgsmål, som I kan støde på i jeres daglige arbejde:

  • Status på DANDAS/DANVAND, og hvad det betyder for en forsyning
  • Effektivisering af opmålingsworkflow på vandforsyning – fra opmåling til DANVAND
  • Kan eksisterende data i DANDAS bruges som input til saneringsplanlægning?
  • Registreringsvejledninger og datakontrol: Hvordan kvalitetssikres dine data?
  • Hvordan kommer man i gang med 3D – og hvad kan det bruges til?
  • Nye muligheder med scanning – fra punktsky til færdig 3D model
  • Alle snakker om droner, men hvad bruges de til?
  • Geopartner som din rådgiver – eksempler til inspiration

 

Vi tror på, at vidensdeling og samarbejde er vejen frem, så derfor bliver der også tid til dialog og netværk med dine forsyningskolleger.

Vi glæder os til at se jer!

 

Hvor og hvornår?

Vi afholder forsyningstemadagen torsdag d. 26. november kl. 9.30-15.00 på Scandic Hotel, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.

 

Sådan tilmelder du dig

Deltagelse er gratis og du tilmelder dig ved at sende en mail til projektchef Søren Holst, sh@geopartner.dk. Angiv deltagernes navne samt hvilket forsyningsselskab, I kommer fra. Tilmeldingsfrist er fredag d. 20 november.   

Geopartner afholdte også i sommer en temadag for forsyningsvirksomheder. I videoen herunder fortæller oplægsholdere Didde Stenholt fra Herning Vand og Lene Krogsgaard Poulmann, Energi Viborg, om dagen, hvor de begge bidrog med interessante perspektiver på deres arbejde med bygværker. 

 

Del på: