Geopartner etablerer kontor i Aalborg

Det nye år skydes i gang med endnu en udvidelse af Geopartner. 5. Januar 2015 bliver en nyetableret afdeling i Aalborg en realitet - den første af sin slags i Nordjylland.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S, gennemførte i efteråret en udbudsrunde, hvor Geopartner vandt opgaven over flere konkurrerende landinspektørfirmaer. Rammeaftalen, der blandt andet vedrører sikring af Aalborg Forsynings rettigheder, er gældende de kommende fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Det er denne aftale, der nu gør det muligt at etablere en lokal afdeling i Aalborg.

Aftalen med Aalborg Forsyning, Kloak A/S, bliver dermed fundamentet for en spændende fremtid i region Nordjylland, som har et stort potentiale for fremtidige vækstmuligheder. Derudover understreger åbningen af afdelingen Geopartners vision om at være repræsenteret i hele Danmark, og bliver dermed startskuddet for et begivenhedsrigt 2015.

Den nye afdeling bliver placeret i Agri Nords bygninger på Hobrovej 437, 9200 Aalborg, hvorfra et stærkt hold af nuværende og nye medarbejdere får de ideelle rammer til at løse opgaver for spændende kunder i region Nordjylland.

Markedschef Martin Bak Rasmussen bliver afdelingens projektleder og i forbindelse med løsningen af de mange nye opgaver, er der pr. 5. januar ansat en erfaren og dygtig landinspektør. Derudover søges en dygtig kort- og landmåler til at løse de spændende opgaver i området. 

For flere informationer, kontakt Martin Bak Rasmussen, Mobil 61628304, mar@geopartner.dk

Del på: