Geopartner assisterer med anlæggelsen af landingsbane i Grønland

Der skal anlægges ny og større landingsbane i Ilulissat (Jakobshavn) på grønlands vestkyst. Geopartner har fået den spændende opgave at etablere 49 fikspunkter omkring udvidelsen. Det sker med GPS-bolte og en kombination af statisk GPS og trigometrisk nivellement. Feltarbejdet er blevet udført i august af to kolleger med tidligere ansættelse i Grønland og med stor erfaring i spidsfindigheder med geoide og koordinat­systemer.

Opgaven udføres med lange statiske sessioner og uafhængigt trigometrisk nivellement, hvilket sikrer nøjagtighed på millimeterniveau samt indbyrdes kontrol mellem målinger, så der er valide og verificerede koordinater til alle fikspunkter. Som bonus males paspunkter omkring hvert fikspunkt, så punkterne også kan bruges, hvis der skal ske en fotoflyvning. Opgaven udføres for Kalallit Airports, der står for etablering af tre store landingsbaner i Grønland. Projektet i Ilulissat er budgetteret til
1.3 mia. kr., og Geopartner er stolte af at være betroet en vital rolle i projektet.

Mikkel Lægsgaard Clausen
Kontorleder, landinspektør, partner
Telefon +45 9641 5228
Mobil +45 2183 3403
mlc@geopartner.dk