En sommer som studentermedhjælper i Geopartner

For Esben bliver sommerferien ikke brugt på at dase i sydens sol. Esben studerer Landinspektørvidenskab på Aalborg Universitet og tilbringer sommeren i Sønderborg, hvor han laver målinger og afsætninger som studentermedhjælper i Geopartner.

- Efter to år på landinspektørstudiet ville jeg gerne vide lidt mere om det at være landinspektør. Et sommerferiejob i Geopartner er derfor en virkelig god mulighed, og jeg suger til mig for at få så meget erfaring som muligt, fortæller Esben.

På landinspektørstudiet beskæftiger de studerende sig med landinspektørfaget i både teori og praksis, men ifølge Esben er supplerende erhvervserfaring meget vigtig.  

- I løbet af sommeren er jeg med på en masse spændende opgaver, og denne praktiske erfaring er afgørende for, at jeg har de nødvendige kompetencer, når jeg er færdiguddannet om tre år. Og samtidig giver det mig også et godt billede af både landinspektørfaget og det arbejdsmarked, der venter mig, fortæller Esben. 

Flere store byggeprojekter beskæftiger os i øjeblikket i Sønderborg, hvor vi bl.a. bidrager til forvandlingen af Sønderborg Havn, der omdannes fra erhvervshavn til moderne bydel. Læs mere her.

Del på: