Cloud Connect – Visualiser og del store datamængder i eget projektrum
Kender du til dette problem? Du får lavet scanninger, store droneoptagelser eller store tegninger. Når du får gennemgået data med leverandøren, fungerer alting perfekt, men efterfølgende oplever du problemer med at dele de tunge data med andre. Sådan er virkeligheden for mange, der arbejder med store datamængder. Men sådan behøver det ikke være.
Cloud Connect fra Geopartner Landinspektører er en samarbejdsplatform, hvor store datamængder i form af dokumenter, scanninger, tegninger, billeder mv. kan opbevares og deles. Den enkelte virksomhed bestemmer selv hvem og hvor mange, som skal have adgang til dokumenter og data, og med hvilke rettigheder. Og data kan deles med personer, som ikke har adgang til selve projektrummet.
– Vi kender selv til problemet, da vi lever af at arbejde med store og svært håndterbare datamængder, fortæller landinspektør Anders Iversen fra Geopartner, som er produktansvarlig for Cloud Connect.
– Vi har selv oplevet udfordringerne med at vise og dele data for vores kunder, så både kontaktpersonerne hos kunden, andre eksterne samarbejdspartnere samt forskellige kolleger i vores eget hus har det samme overblik og mulighed for bearbejdning og udveksling af alle data for kunden – også flere år efter data er blevet skabt.
Med Cloud Connect kan brugerne netop dele dokumenter og data uanset størrelse med interessenter på tværs af firmaer. Det gør det let at samarbejde på tværs af leverandører på en smidigere måde, så man undgår downloads, som ligger decentralt på forskellige drev eller harddiske, som ikke alle interessenter kender til.
Samtidig kræver dataportalen ikke noget stort setup eller stor disk kapacitet, og kunden slipper for support og vedligehold, da Geopartner holder det cloudbaserede system i drift.
Meget mere end et lagerhotel
Ud over lagring, fælles overblik og deling af data byder Cloud Connect på funktionalitet, som gør det muligt at arbejde med data i portalen. Med en form for ’viewer løsning’ kan brugerne åbne og navigere i punktskyer, som normalt kræver specialiserede programmer og stiller krav til meget stor computerkapacitet. Her i cloud løsningen er det muligt at bevæge sig rundt i filerne, se forskellige tværsnit, måle i punktskyen, skrive annoteringer mv. uden specialprogrammer og på en normal PC.
Et af de næste step er at udvide funktionaliteten yderligere ved at koble Cloud Connect sammen med tilgængelige GIS data, så det bliver muligt at kombinere egne data med Geopartners WebGIS løsninger i Cloud Connect. Det vil sige forskellige kortløsninger, ledningsoplysninger, lokalplaner, overblik over tinglysninger, bindinger, ejeroplysninger mv. Anders Iversen glæder sig:
– Det bliver en rigtig stærk og let tilgængelig cloud løsning med 100% udnyttelse af alle data – kundens egne data kombineret med de GIS data, vi stiller til rådighed, og uden behov for andre specialiserede programmer. Det hele tilgås via webbrowseren. Der bliver altså tale om én tilgang, hvor alle data kan udnyttes og kombineres – uanset formattype, og uanset hvem, som har brug for dem, til hvilket formål, opsummerer Anders Iversen.
Cloud Connect henvender sig til alle offentlige og private virksomheder, som har projekter på tværs af aktører, og som har brug for et fælles datarum. Det gælder eks. produktionsvirksomheder, kommuner, udviklere, entreprenører, havne, forsyninger, husfirmaer, foreninger og meget andet.
De første virksomheder forventes at flytte data over på Cloud Connect fra december 2021.
Læs mere om Cloud Connect.
Fakta om Cloud Connect
- Cloud Connect er en cloudbaseret løsning med uanet kapacitet. Dvs., der er ikke noget loft over, hvor meget data den enkelte virksomhed kan lagre.
- Antallet af brugere for den enkelte virksomhed er ubegrænset og op til virksomheden selv. Alle brugere kan være på løsningen samtidig uden problemer.
- Løsningen tilbydes både som abonnementsordning med løbende betaling per måned eller som engangsbetaling for en fastsat mængde data og tid.
- Prisen for systemet er afhængig af kapacitet og brug. Der er sammensat en række pakker, så det er muligt at finde den løsning, der passer til netop dit behov for kapacitet og brug.
- Løsningen er universel, og det eneste, der er behov for, er en internetforbindelse og en webbrowser.
Kontakt os for at høre mere:
Landinspektør, forretningschef 3D-laserscanning & drone
Mobil +45 2869 4032
afi@geopartner.dk