1. Formål med denne politik

Vi arbejder på at beskytte dine personlige oplysninger, når du søger job hos os. Nedenfor kan du læse om, hvordan vi behandler og beskytter dine personoplysninger, når du søger job ved GEOPARTNER Landinspektører A/S.

Vi indsamler alene dine personoplysninger til brug for rekruttering herunder for at vurdere, om du er eller kunne være kvalificeret til nuværende eller fremtidige stillinger hos GEOPARTNER Landinspektører A/S.

  1. Retsgrundlaget for behandlingen

Vores retsgrundlag for at behandle dine oplysninger er databeskyttelseslovens §8, §12 stk 3, samt persondataforordningens Artikel 6, stk. 1 litra f og Artikel 9 stk. 2 litra f.

  1. Databeskyttelse kontaktperson – kontaktoplysninger

GEOPARTNER Landinspektører A/S er dataansvarlig og er ansvarlig for at sikre, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Virksomheden har udpeget en databeskyttelseskontaktperson, som har til opgave at sikre, at regler og procedurer i forhold til behandling af personoplysninger overholdes i det daglige.

Har du spørgsmål til behandlingen af persondata i forbindelse med rekruttering, kan du kontakte:

HR
+45 7012 1011
HR@geopartner.dk

  1. Behandling af persondata i rekrutteringsprocesser

Vi indsamler personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen for at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til den stilling, som du har søgt. Vi opbevarer disse oplysninger under rekrutteringsprocessen og hvis du bliver ansat under din ansættelse for at dokumentere historikken i dit ansættelsesforhold.

Vi behandler de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, ligesom vi behandler de oplysninger, som du selv måtte oplyse under en eventuel ansættelsessamtale.

Det er vores politik at undlade at bede om følsomme oplysninger fra dig som jobansøger. Oplys derfor ikke om f.eks. race/etnisk baggrund, politisk anskuelse, religiøs overbevisning, medlemskab af fagforening, helbred eller seksuel orientering, når du sender din ansøgning.

I nogle tilfælde indsamler vi oplysninger fra LinkedIn, Facebook, Instagram etc.

Kommer du til en personlig samtale, vil vi eventuelt indhente yderligere oplysninger om dig fra referencer, men kun hvis du giver samtykke.

Hvis du bliver bedt om at gennemføre en personligheds- og færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen, opbevarer vi resultatet af denne. Vi anvender testen for at vurdere, om dine kompetencer og kvalifikationer passer ind til virksomhedens profil og den konkrete stilling.

Dine oplysninger vil blive behandlet af medarbejdere i GEOPARTNER Landinspektører A/S til de formål, som er anført ovenfor.

Dine oplysninger vil på intet tidspunkt blive overført til lande udenfor EU, og vil derfor til enhver tid være beskyttet af EU’s regler om beskyttelse af personoplysninger.

  1. Sikkerhed

Oplysningerne opbevares i IT systemer med begrænset adgang. Dokumenterne vil kun blive printet, hvis du inviteres til samtale og når de ikke bruges, vil de blive opbevaret aflåst i HR og hos rekrutterende leder.

  1. Opbevaring og sletning

Dine oplysninger slettes løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. I alle tilfælde opbevarer vi din ansøgning og eventuelle bilag i højst 6 måneder, medmindre du bliver ansat.

Hvis vi ønsker at opbevare din ansøgning i en længere periode, indhenter vi dit samtykke hertil.

  1. Rettigheder

Når vi indsamler oplysninger om dig, har du en række grundlæggende rettigheder efter persondatareglerne, herunder ret til indsigt i hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få oplyst hvilke personlige oplysninger, der er registreret om dig. Hvis de er ukorrekte, mangelfulde eller irrelevante, kan du til enhver tid anmode om, at oplysningerne bliver rettet. Du har desuden ret til at få slettet dine oplysninger hos os.

Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, GEOPARTNER Landinspektører A/S behandler dine oplysninger på.

Datatilsynets kontaktoplysninger er:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K

dt@datatilsynet.dk
Tlf.: 3319 3200

  1. Version

Denne persondatapolitik for behandling af ansøgninger er senest ændret d. 24. januar 2020.