Er du vores nye landinspektør i Svendborg?

Er du landinspektør med et par års erfaring? Eller kommer du frisk fra landinspektørstudiet, med en drøm om at slå dig ned på Fyn? Vil du sætte dit præg på den lokale udvikling og være med til at konsolidere Geopartners position som kundernes foretrukne samarbejdspartner? Så er du måske den landinspektør vi søger til en nyoprettet stilling i Svendborg, hvor du kommer til at indgå i et dynamisk team på 10 landinspektører og teknikere.

Om stillingen 

Geopartner er med hvor det gælder i Svendborg og hele området fra Langeland og Ærø til Nyborg, og vi ønsker at udvide med flere dygtige og kompetente kollegaer i de kommende år. Fra februar 2019 bliver det med udgangspunkt i nye, moderne kontorfaciliteter, da vi bliver en del af Forskerparken, som ligger smukt i vandkanten på Svendborg Havn.

Som vores nye landinspektør i Svendborg har du muligheden for at være med til at præge opgaver og indsatsområder. Vores kultur indebærer, at vi i videste udstrækning ønsker at understøtte den enkeltes ambitioner og kompetencer.

Kontoret løfter en alsidig vifte af landinspektøropgaver fra matrikulært arbejde, tekniske opgaver, ejendomsudvikling, forsyning og til ekspropriation/lodsejerforhandlinger. Herudover er laserscanning og droner ligeledes højt prioriteret på kontoret. Projektledelsen kan over tid også omfatte tværfunktionelle projekter, der dækker indsatser i hele landet.

Din dagligdag vil blandt andet byde på:

  • Projektledelse af større og mindre opgaver
  • Samarbejde med de øvrige kollegaer på kontoret, hvor teamwork og den faglige sparring prioriteres højt
  • At bidrage til, at vores kunder oplever Geopartner som en værdiskabende samarbejdspartner, hvor langvarige relationer er i fokus

 

Om dig

Du har en ambitiøs tilgang til dine daglige opgaver, og du har modet til at bidrage til kontorets forsatte positive udvikling. Derudover er du fagligt nysgerrig, og deler din viden med dine kollegaer på tværs af landet. Du nyder en afvekslende og fleksibel hverdag, hvor du selvstændigt kan tilrettelægge dagligdagen i samspil med nærmeste kollegaer.

  • Du arbejder selvstændigt, men fungerer også godt i teams
  • Du er IT kompetent
  • Du behersker dansk i tale og på skrift
  • Du har gerne erfaring

Er du nyuddannet lægger vi vægt på, at du har gå-på-mod og viser engagement. Derfra sørger vi for at tilrettelægge et forløb, der udvikler dine kompetencer blandt andet med intern uddannelse og oplæring.

 

Om Geopartner

Geopartner Landinspektører A/S er med 26 kontorer rundt om i landet og mere end 220 medarbejdere, en af Danmarks største og førende landinspektørvirksomheder.

I Geopartner tænker vi på tværs af discipliner og tilbyder vores kunder en helhedsløsning i krydsfeltet mellem traditionelle og specialiserede landinspektøropgaver. Du vil som medarbejder blive en del af en tillidsbaseret organisation, hvor du hurtigt får ansvaret for opgaveløsninger. 

Et kompetent fagligt team af kolleger står altid klar til at sparre med dig i dit selvstændige arbejde, og du vil arbejde i tæt samspil med vores 25 øvrige afdelinger. Derfor vil du hos Geopartner hele tiden udvikle dig fagligt og skabe forudsætninger for en langsigtet karriereudvikling. 

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV/ansøgning til Geopartner pr. mail til job@geopartner.dk. Skriv ”Landinspektør Svendborg” i emnefeltet, og notér gerne i ansøgningen, hvor du har set jobopslaget. Ansættelse er hurtigst muligt, så vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdechef Per Tørslev på tlf. 2334 4611.

I 2019 flytter vi i flot nyt kontor

Erik

Landinspektør, partner

"Vi har en meget uformel kultur i Geopartner, der gør, at du som ny får stor andel i udviklingen af din arbejdsplads, samtidig med at du får lov til at koncentrere sig om det faglige område, du har interesse i"

Alexander

Kort- og landmålingstekniker

"Vi har en bred faglighed på vores kontorer og kan derfor løse stort set alle de opgaver, der kommer. Til specialopmålinger hjælper vi også hinanden på tværs af kontorer og geografi, hvor vi kan trække på f.eks. dronepiloter og 3D-specialister. Det gør vores dagligdag meget dynamisk, og jeg ser det som en kæmpe fordel at være en stor virksomhed og samtidig have en stærk lokal tilknytning. På kontoret har vi det også sjovt med hinanden, og der flyver ofte mange hurtige replikker gennem luften"