Landinspektør – Kolding/Haderslev

Kunne du tænke dig at spille en central rolle på Geopartners kontorer i Kolding/Haderslev? Vi søger en erfaren landinspektør, som har lyst til at arbejde med at sikre driften samtidig med at løfte de spændende og udfordrende opgaver, der lander på kontorerne.

Om jobbet

Som landinspektør i Geopartner Kolding/Haderslev får du stor indflydelse på retningen i dit job samt mulighed for at udvikle dig. Du får stort ansvar for egne projekter, frihed til selv at planlægge din hverdag samt mulighed for at deltage i en bred vifte af opgaver. Du vil i tæt samarbejde med områdechefen hjælpe med at sikre en optimal drift af kontorerne, både indenfor økonomi, marked og organisering af arbejde. Du får stort ansvar for egne projekter, frihed til selv at planlægge din hverdag samt mulighed for at deltage i en bred vifte af opgaver. 

Din dagligdag vil bl.a. byde på:

  • Sikring af hensigtsmæssig fordeling og udnyttelse af ressourcer, således at den daglige drift udføres bedst muligt
  • Klassiske landinspektøropgaver inden for bl.a. det matrikulære felt og ejendomsjura
  • Projektledelse af store og små projekter
  • Tæt samarbejde med kolleger både på kontorerne og på tværs af landet

 

Vi tilbyder en spændende hverdag med udfordrende opgaver i et uformelt miljø, hvor faglig stolthed, fællesskab og arbejdsglæde fylder meget.

Vi prioriterer teamwork og faglig sparring højt, og vi arbejder derfor på tværs af faggrupper både lokalt og på tværs af landet, så vi kan tilbyde vores kunder helhedsløsninger.

Om dig

Du er uddannet landinspektør og gerne med flere års erfaring. Det er en fordel, hvis du er beskikket landinspektør, men det er ikke et krav. Du ser det som en spændende mulighed at være med til at løfte driften på kontorerne i Kolding og Haderslev. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, og du opbygger ubesværet tætte og tillidsfulde kunderelationer.

Vi forventer, at du:

  • Har en bred erfaring inden for det matrikulære felt
  • Arbejder struktureret, selvstændigt, proaktivt og har lyst til at gå aktivt ind i samarbejdet med din områdechef
  • Er positiv, kvalitetsbevidst og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har flair for koordinering og ser muligheder fremfor begrænsninger

 

Du skal trives med at fungere som rollemodel ved at motivere, understøtte og positivt bidrage til engagement og motivation hos dine kolleger.

Lyder det som noget for dig?

Er du interesseret i at blive en del af Geopartners kontorer i Kolding/Haderslev, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@geopartner.dk og skriv ”Landinspektør – Kolding/Haderslev” i emnefeltet. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte områdechef for Syd, Kim Voss, på tlf. +45 2343 1685. Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse snarest.