Kort- og landmålingstekniker - Silkeborg

Interesserer du dig for større og mindre byggeprojekter? Så har du nu mulighed for at blive en del af Geopartner Landinspektører i Silkeborg. Her har vi gang i en masse spændende projekter, og mange flere er på trapperne, og vi søger derfor en kort- og landmålingstekniker.

Opmåling og databehandling på udfordrende projekter

Som kort- og landmålingsteknikeri Geopartner bliver du en del af et fagligt stærkt team af kolleger, der hver dag løser store som små opgaver for vores kunder inden for en lang række fagområder. På mange af vores projekter er præcis opmåling og behandling af data afgørende for, at vi kan hjælpe kunderne i mål, og det er hér, du kommer ind i billedet!

I samarbejde med kolleger på kontoret og på tværs af landet vil du gennem et stærkt fagligt miljø og tæt sparring få mulighed for at udvikle dine kompetencer på udfordrende projekter. Udover at samarbejdet med kolleger er en central del af jobbet, vil du også blive en del af en tillidsbaseret organisation, hvor du hurtigt får ansvar for egen kalenderstyring og egne opgaver, der bl.a. vil være:  

  • Opmåling og afsætning inden for byggeri
  • Databehandling
  • Ansvar for sagsstyring og aftaler
  • Mulighed for projektledelse af egne opgaver
  • På sigt udvikle eller har lyst og evne til at være projektleder for kollegaer

 

Du er omstillingsparat og skaber gode relationer

Vi lever af tilfredse kunder, og derfor skal du være omstillingsparat og kunne løse opgaver med kort varsel. Du vil dagligt være i kontakt med vores kunder som bl.a. er entreprenører på byggepladser, og vores arbejde spiller en vigtig rolle for dem. Det ansvar skal du være med til at løfte ved at skabe en positiv og god kunderelation. 

Vi forventer desuden, at du:  

  • er uddannet kort- og landmålingstekniker og har nogle års erfaring
  • har en teknisk forståelse og kendskab til at arbejde med totalstation, nivelleringsinstrument og GPS
  • har forståelse for og indsigt i databehandling og beregninger
  • have interesse i arbejder vedr. byggeri – både mindre, mellemstore og store byggerier
  • kan samarbejde med både kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til MicroStation
  • taler og skriver dansk
  • har kørekort

Bliv en del af Geopartner

Silkeborg er i disse år en af de kommuner i Danmark med størst bygge- og anlægsaktivitet, og vi har spillet en stor rolle i etableringen af bl.a. Silkeborg IF’s nye stadion, det nye Asger Jorn inspirerede torv og Silkeborgmotorvejen. Vi har stadig travlt med en masse spændende projekter og det kan du blive en del af. Du kommer til at indgå i et team på 20-25 kollegaer på kontoret i Silkeborg, og på landsplan har du 240 kollegaer. Du bliver dermed en del af et fagligt stærkt team, der breder sig over en lang række forskellige fagligheder og arbejdsområder. 

 

Lyder det som noget for dig?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@geopartner.dkog skriv ”KLT Silkeborg” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef, Kim Voss, på tlf. 2343 1685   2343 1685 eller mail kiv@geopartner.dk. Send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse snarest mulig. Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge.

 

Erik

Landinspektør & Partner

Vi har en meget uformel kultur i Geopartner, der gør, at du får stor andel i udviklingen af din arbejdsplads samtidig med, at du får lov til at koncentrere dig om det fagområde, du har interesse i

Martin

Landinspektør

Det fede ved mit job er de alsidige opgaver og den frihed og det ansvar, jeg har til at arbejde selvstændigt og med de områder, jeg synes, er spændende